Det var som et mareridt. Jeg blev ved med at nive mig selv i armen, men lige meget hjalp det. Jeg tænkte, at hvis jeg blev ved længe nok, hvis jeg virkelig troede på, at jeg ville vågne igen, så ville det ske. Men det skete ikke.
Jeg havde det som om nogen havde givet mig en ordentlig mavepuster. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende. Min bamse. Min bedste ven gennem hele mit tyve år lange liv. Den var blevet kørt over af en kæmpemæssig traktor, der alligevel ikke lavede andet, end at køre langsomt for at irritere alle de andre billister i morgentrafikken. Lortetraktor.
Min bamse lå midt på vejen med hovedet halvvejs nede af gaden. Det måtte være trillet derned efter traktoren havde penetreret dens krop. Min stakkels bamse. Da jeg stod der og så på min afdøde bamseven, tænkte jeg på, hvordan mon den havde haft det. Jeg havde fået den, da jeg var helt lille. Det måtte ikke have været så sjovt, egentlig, at være min bamse dengang jeg var lille. Jeg havde tykket på den, savlet den til og havde vist også engang lavet nummer to på midt på dens mave. Men den bamse havde gjort mig gladere end en fortabt myg, der endelig finder noget blod at suge.
Men nu var min ven væk, og et hul var lavet i mit hjerte. Mit hjerte var, ligesom bamsens, blevet gennemboret af en traktor. Et hul der var så stort, at der kunne være en hel ko derinde, og så på en god dag i efteråret, hvor koen havde ædt sig utrolig fed på marken hele sommeren.
Men så var tiden også kommet, hvor jeg skulle komme over den. Jeg måtte simpelthen bare komme videre. Ingen kan jo leve som efterladt barn for evigt. Hvor smerteligt det end måtte være, måtte jeg finde mig en ny bamse. Men hvordan skulle jeg dog kunne finde en ny bamse? Jeg havde ligeså meget ide om, hvor jeg skulle lede, som en and ville vide, hvor den ville kunne finde brød i en kirke.
Jeg havde det svært, og det skulle gå ud over alle, tænkte jeg. Især alle landmænd, da det var deres skyld, at min bamse var død. Så jeg besluttede mig for at gå ned af vejen, traktoren, der havde uskadeliggjort min bamse, var kommet fra. Jeg kom hen til en lille gård, hvor jeg kan huske min mor sagde, at der boede en mand, en dame og deres tre børn. Jeg tænkte, at når man tager noget fra en mand, er det slemt, men hvis man tager noget fra hans børn, er det meget værre. Så jeg listede ind på gården, hoppede ind af et vindue, og tog tre bamser - tre gange mere, end hvad der var sket for mig, men det fortjente denne usle familie også, syntes jeg.
Efter min plan var overstået gik jeg glad og tilfreds hjem, og hyggede mig med mine tre nye yndlingsbamser.