Den store sorte hingst stod bundet foran salonen, hvor Bill lige var gået ind. Forhåbentlig havde han slettet sine spor godt nok, så kæmpe John ikke kunne følge efter ham. Der var en grim lugt i salonen, en blanding af sved, krudt fra pistolerne, de rådne brædder som gulv og loft bestod af, samt den gamle sprut der lå på gulvet og sad i tøjet. Det var ikke helt den slags mennesker som Bill var vant til at omgås, men nu skulle han bare være glad for ikke at være død. Han blev nød til at blive en nat, for hesten skulle hvile og fodres. Han trak en af de gamle taburetter ud fra baren og satte sig. "Hvad skulle det være?" sagde den lille spinkle bartender, som knap nok kunne se over barens bord. "Bare stik mig flasken!" "Kan de betale så meget?" Det var rigtig at Bill ikke lignede en mand med penge, men for et par dage siden skete noget fantastisk. Han smækkede en seddel på bordet der var mere værd en tre flasker. "Bare giv mig flasken og drop spørgsmålene!" Han var ikke i noget snakkesaligt humør, så de skulle bare lade ham være i fred. Revolveren sad stadig hvor den skulle, og han var helt sikker på at han kunne skyde de fleste i lokalet og flygte, inden de vidste hvad der var sket. Der var nogle få damer til stede, men kun en kunne friste ham. Hun lignede den pige han efterlod for snart ti år siden i Mexico. Hvorfor tog han egentlig ikke tilbage og ledte efter hende? Hele denne verden virkede så urealistisk og alt andet en sprutten og pigen med de røde krøller var efterhånden bare baggrundstøj. De gik op på værelset efter at Bill havde sendt en dreng ud til hesten med mad og vand. Næste morgen var han alene på værelset. Hun havde betalt sig selv, måske lidt for godt, men han burde vidste ikke dømme nogen.
Kæmpe John kiggede op på det vindue som den lille mand fra salonen havde udpeget om Bills. At være med i hans bande gav respekt, penge og kvinder, men ligefrem at være svigte det broderskab de have sammen var for meget. "Kid, Banner i tager bagsiden så det kryb ikke slipper væk. Så tager Tony og jeg denne side"
Bill havde hørt John uddele ordre og vidste han ikke kunne undslippe om han så gav sit bedste. Nej han måtte så til regnskab for sine handlinger og møde John. "Bill, BILL!! Der blev råbt og råbt nede fra enden af trappen." "Jeg tager gerne udfordringen op, men det skal foregå på retfærdigvis John!" "Selvfølgelig, men lige meget hvad kommer du til at betale for hvad du gjorde Bill"
De stod nu ansigt til ansigt på åben gade. Sveden løb ned af bil og hans hjerte hamrede løs.
Der gik ikke to sekunder fra skuddet lød til han lå på ryggen og så solen gå langsomt ned i horisonten.