Bill blinker støv ud af øjnene og puster tungt ud. Hans mave krøller sig sammen, som om en usynlig næve klemmer hårdt om den. Han kan ikke se en hånd for sig mens han ligger der på den hårde jord, for det rødbrune støv står i en stor sky omkring ham og får hans øjne til at løbe i vand. Eftermiddagssolen bager ned på ham og føles brændende på hans hud. Luften er tør og stille.

Med en svag stønnen rejser han sig vaklende. Han har højst ligget der i ti sekunder. Længere tid på jorden ville måske give hans modtander tid nok til at gøre en ende på ham. Han løfter sin arm og skærer i det samme en grimasse. Det føles som om tusind knive borer sig ind i armen på ham. En skærende smerte. Men han har værdighed, så han lader det ikke ses for tydeligt og holder armen oppe. I hånden har han sin revolver. Den føles kold og tung i hånden på ham, men det er den der holder ham i live. En høj vrinsken høres og derefter forsvindende hovslag mod jorden. Det er modstanderens hest, der har fået nok og nu allerede er over alle bjerge. Det er en kæmpe fordel for Bill, da hans egen hest ligger og er ved at forbløde på jorden. En mørk pøl er dannet omkring den, og en harsk lugt af jern svier Bill i næseborene. Den ryster svagt, og man kan mærke vibrationerne i jorden når den en gang imellem udstøder et skingert skrig. Men Bill har ikke tid til at tage sig af det hvis han selv skal overleve.

Efterhånden som støvskyen fortager sig kan han se sin rival komme på benene. Det giver Bill et par sekunders forspring og han retter revolveren mod manden et par meter fra ham. Han trykker på aftrækkeren og mærker et ryk i sin arm da skuddet affyres. Han udstøder et smertes skrig, og smerten i hans arm får det til at sortnes for hans øjne i et millisekund. Han når dog at se sin modstander falde til jorden og hans trøje blive rød af hans blod. Bill har ramt ham lige i hjertet. Han bider tænderne hårdt sammen og når lige at affyre et sidste dødbringende skud, før han mærker sin krop give efter for tyngderaften og han synker ned i støvet igen. Men trods udmattelsen og smerten former hans læber sig til et skævt smil, for han ved han har vundet.