Solen kravler langsomt op over horisonten. Tvinger sine stråler frem. Langsomt men sikkert får den kæmpet sig op på himlen. De fleste sover stadig, men i morgengryets lys lister en enlig mand af sted. Han har kun nattøj på og hans bare fødder får støv til at hvirvle op. Men han ser ikke ud til at ænse det. Han stirrer bare stift på det stearinlys han har i hænderne.
Hver gang flammen på det lille lys blafrer, standser han og holder vejret. Manden ser rædsom ud. Han har vildtvoksende skægstubbe og store sorte rander under øjnene. Pludselig standser han. Endelig efter lang tid løsriver han blikket fra sit lys. Han kigger på den store herregård foran sig.
Den er hvidkalket og solen giver den et næsten guddommeligt skær. Lyset i hans hænder blafrer og han fortsætter panisk sin vandring. Men han går ind på herregården. Den har en umådeligt stor have og overalt står fine stokroser på række. Men solens stråler har endnu ikke vækket dem. De står stadig foldet sammen, mutte og indelukkede. Pludselig går en lille dør op. En lille robust mand træder ud. Han er gartner.
Han betragter smilende de fine roser og begynder så at luge ukrudt. Han ser ikke ud til at have ænset manden med lyset. Men han er der. Og han går ind, af den dør gartneren kom ud af.
Inde på herregården er der stadig dunkelt og tyst. Men mandens lys, lyser kraftigere og kraftigere jo længere han bevæger sig ind. Han har aldrig været der før, men det er heller ikke nødvendigt. Lyset viser ham vejen. Omsider standser han. Han står nu foran en fint udskåret trædør. Små dyr snor sig rundt langs kanten. De er udskåret af en dygtig hånd og ser næsten levende ud. Manden puffer blidt til døren og den går op. Han træder ind i rummet og stearinlysets flamme skinner nu som ti lys.
Nogen rør på sig i den store seng. En kvinde sætter sig forvirret op. Hun har et forsovet udtryk i ansigtet men genkender straks manden. ”Dig! Du har intet at gøre her. Forsvind!” Hendes stemme er skinger og har en snert af frygt. Men manden ignorerer hende. ”Her er en gave. Det er et livslys. Helt præcist dit lys. I flere år jeg passet på det, men nu må du klare det selv. Hvis det går ud er du død. Her min datter.” Han rækker lyset frem mod kvinden og hun kan ikke gøre andet end at tage i mod det. Manden griner og med et er han væk. Kvinden stirrer fortabt på lyset som blafrer og går ud.