Værdiladning

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv historie hvor du lægger hovedvægten på beskrivelsen af det sted hovedpesonen befinder sig. Beskrivelsen skal være værdiladet (altså ikke neutral). Det kunne være beskrivelsen af forberedelseslokalet man sidder i, inden man skal til mundtlig eksamen, det kunne være tandlægens venteværelse, eller måske beskrivelsen af en regnskov i Sydamerika. Målet er, at din værdiladede beskrivelse skal danne billeder, følelser og oplevelser inde i læserens hoved, så læseren selv føler at han/hun er tilstede.

Jeg står på en markedsplads i Italien, solen skinner fra en skyfri himmel, lukker øjnene og lader mine sanser tage over. Duften af varm jord blandet med duften af solmodne tomater kilder i min næse, varm luft spreder sig i mine lunger. Jeg åbner øjnene, og lader synet af de mange bode overvælde mig.

Grønne ærter, der er så friske at man fornemmer deres sprødhed bare ved at se på dem, ansigter der kigger nysgerrigt på mig mens jeg studere deres boder. Det hele virker så overvældene, jeg lader blikket gå videre til næste bod, tørret oregano hænger i bundter langs den slidte træbod, duften er stærkt krydret her, mine tænder løber i vand. Børn der løber legende rundt, fanger mit blik, en pige står med en stor blå violet blomme, hun holder den op under næsen og indsnuser den søde duft af blomme og sol, hendes tænder bryder det skrøbelige skind, saften løber fra blommen. Min mave knurrer, må hellere finde noget at spise. Jeg går videre ned af den smalle sti med boder på hver side. Kan høre en gryde der syder og bobler, lukker atter mine øjne, duften af solmodne tomater rammer mig igen, prøver at fange alle duftene, hvidløg, oregano, timian, squash, en ældre dame står bag sin bod, med sit lille gaskomfur, hun kigger indbydene på mig og lokker mig nærmere. Hun følger mit blik til gryden og rækker mig en tallerken med frisk pasta og tomatsovs. Jeg tager taknemmeligt imod den. Mine smagsløg er overvældet efter den første bid, mærker hvordan tomaternes syrlige sødme prikker på min tunge, efterfulgt af en dans mellem oregano, timian og squash. Jeg betaler kvinden og går videre. En lille dreng med sort krøllet hår kommer glad gående med en is, jeg kan ikke lade være med at smile, da han smager på sin is. Han smiler glad igen med is på sin lille næse. Jeg søger efter isboden, en høj mand med overskæg står bag ved disken, han smiler til mig og med sin højre hånd fremviser han udvalget af youghurt is, om det er mit begærlige blik eller fordi han er ramt af den gode atmosfære ved jeg ikke, men jeg får isen gratis. Jeg smiler til ham, lidt genert. Jordbær rammer min tunge, finder en bænk sætter mig ned, nyder min is og solens varme stråler.

Skriv kommentar

Besvarelsen En sommerdag er publiceret 07/02-2012 10:47 af Sofie Rasmussen (tira 1982) under skriveøvelsen Værdiladning.
Version 1 - 07/02-2012 10:47
Besvarelsen er på 390 ord og lix-tallet er 36.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.