Hun lå alene i det høje græs i baghaven; himlen var skyfri og solen varmede til et punkt, hvor det næsten ikke var til at holde ud. Et smil havde ligget på hendes læber i noget tid nu, og det så ud til kun at blive bredere. Der var en blid lille brise i ny og næ, og den bragte flere dufte med sig forbi hendes næse. Haven var fyldt med lavendel, hvide stokroser der smøg sig op af husets murer og bagerst i haven fyldte flere hortensiaer sig i smukke farver. Det var sidst i maj og hun sukkede saligt ved tanken om sommeren der lå i vente. Hun kravlede dovent hen til bedet med tomatplanter, valgte den mest modne og lod farven, smagen og duften af tomaten bedøve hendes sanser nogle øjeblikke. "Nøj, hvor du nyder det søs!!" lød det fra hendes lillebror, der stod og blokerede for solens varme, med et smil fra øre til øre og afslørede flere hvide tænder. Han holdte armene ud fra sig, formede et rektangel med tommel- og pegefingrene og sagde en lyd noget alla "tchk tcchhik" efterfulgt af "et til fotoalbummet ik". Det fik hende til at grine, og hun hev ham ned ved siden af sig, knugede ham tæt ind til sig og så lå de sammen og lo. Han vendte hovedet mod hende og hun kunne mærke han stirrede på hende. En særlig ømhed fyldte hende, og hun mødte hans blå blik af store tillidsfulde øjne. "Hulen er forresten næsten færdig" kvidrede han, "Malle har fået en hule af sten, det ønskede hun sig". Hun plantede et kys på hans lille solbrændte pande. "Du er så glad for dit akvarium. Og Malle. Skal vi gå ind og sige hej til hende?" Lillebroren hvinede frydefuldt, hev hende på benene og de spænede sammen ind i stuen.