Kim og jeg sad ved åen. Vi snakkede bare. Talte som ganske almindelige drenge fra 7 klasse. Vi diskuterede hvem der var mest irriterende, Kims lillesøster Frida eller forældre. Jeg holdt på forældre men Kim forsikrede mig for at det kun var fordi jeg ikke boede med Frida. Jeg grinte og daskede ham på skulderen da han forklarede om dengang hun havde ødelagt hans bøtte med voks. Han smilede skævt. Glad for at jeg måske havde opfattet hvor irriterende Frida var.
Kim drejede hovedet, og kiggede mig dybt i øjnene. ”Har du nogensinde været vild med en Stefan?” Jeg stirrede på ham og valgte at joke med det. ”Selvfølgelig i Mias patter” Grinte jeg lidt for anspændt men han løsnede op. Lo med et par sekunder men tav. Han kiggede på mig lidt igen. ”Det har jeg.” Hviskede han forsigtigt og forberedte sig på mine bemærkninger, men jeg sagde ikke noget. Han måtte bryde tavsheden. ”I Sophie.” han så spændt på mig som om jeg ville blive lykkelig. Springe op og gribe hans hånd for at ønske tillykke og alt det pis. Jeg tænkte på Sophie. Den lyshårede blege pige fra 6. Jeg grinte overlegent. ”Det din spøg.” Med et blev hans øjne sorte. Sorte som når han virkelig blev tosset. ”Åhr hold kæft din spade. Hun er sgu da go nok.” Han rejste sig op og stak hænderne i lommen. Jeg grinte igen. ”Og jeg er forelsket i dronningen af Hulabulaøerne. Tag dig dog sammen Kim.” Han stirrede rasende på mig. ”Jeg mener det sgu hun er da helt vild mand.” Han begyndte at blive blegere. Jeg gøs. Hans ansigt fortrak sig til et drømmende udtryk. ”Har du set hvordan hendes hår skinner? Og hvordan hendes øjne har den der dybe blå farve?” Han kiggede op på stjernerne. Jeg skævede til ham. Han plejede da ik’ at være sådan. Han plejede at være fuld af ballade og sådan. Fuld af sjov. Nu stod men bedste ven der og var hvad? Forelsket? Jeg gav ham et dask. ”Du er hårdt ramt hva?” Hans ansigt blev igen helt blegt. Hans øjne lignede et tordenvejr. ”Som om du ik har noget med Frida.” Hvæsede han. ”Som om du ik glor på hende hver gang du ser hende. Som om du ik er helt vild med iiih og åååh så smukke og søde Frida.” Han spyttede nærmest ordende ud over mig. Han spyttede en enkelt gang i græsset og drejede o på hælen. Så forsvandt han. Jeg stirrede efter ham. Hvordan vidste han det med Frida? Hvordan kunne han vide det? Vidste han også om den dag bag æbletræet?