"Hijah!" Skreg Benjamin krigslystent og fægtede ivrigt med sin birkegren, så David var lige ved at få den i ansigtet. David skar forskrækket ansigt og skyndte sig at skifte position, hvorved han var lige ved at snuble over haveslangen.
"Hov, hov, David - Jeg er lige ved at vande planter her." Benjamin skulede opstemt og slog nogle dødelige slag ud efter haveslangen, "Bered dig på at dø usle slange!"
"Ben... " Hun så altid så farlig ud når hun stod sådan med hånden i siden.
"Vi er ikke David og Benjamin, frue. Nej, vi er de to musketerer!" Forsøgte Benjamin sig alligevel med dyb stemme og grenen svingene over sit hoved. Da dette ikke havde nogen synlig effekt på kvinden foran ham prøvede Benjamin med et smil, "Må de to musketerer måske ta' en is?"
"Så lad gå da," Sagde hun og vinkede dem væk, men råbte så efter dem, "Men så heller ikke noget med at fægte rundt med de grene indenfor!"
Inde i skuret var der mørkt og meget køligere end ude i den skarpe sol.
Det krævede deres fælles kræfter at få fryseren åbnet, men da det var gjort stak de til gengæld deres små hoveder langt ned i den. Et øjeblik var alting helt stille.
"Den er jo tom. Hvor er isen Ben?...Hey! Der ligger noget papir hernede." Davids stemme havde en rungende lyd nede i fryseren og idet Benjamin ville råbe et lang og kompliceret ord med rungende effekt, fløj et stykke foldet papir op i hovedet på ham.
"Av!"
"Det er et papir, mand. Skal du ikke se hvad det er?" spurgte David stille og skævede til papiret, som Benjamin nu havde samlet op og stod og drejede mellem fingrene.
Benjamin.
Hvis du vil se din mor igen, må du følge disse instrukser.
Benjamin stirrede målløs på bogstaverne og følte en begyndende summen i sine fingrer.
Du skal gå ud i forhaven og kigge mellem roserne.
Hans øjne sved og tårerne prikkede bag dem, så da David spurgte ham hvordan de så skulle få is, kom han til at råbe ad ham, "Jeg er da ligeglad med de dumme is! De har taget min mor!"
"Hvem har?" spurgte David.
"Det ved jeg sgu da ikke!"
Benjamin begyndte at gå ud i forhaven med store trampende skridt. De to drenge fik hurtigt øje på et foldet papir, der sad i en af roserne.
Led under bladende under roserne. Brug riven.
Benjamin tog straks riven og rev bladende ud på græsplænen, hvor David kiggede dem igennem for papirssedler. Da de kom ned til enden af bedet fandt David endelig noget.
"Her" sagde han og viftede sedlen i vejret. benjamin rev den ud af hånden på ham og læste.
Kig på køleskabet i køkkenet.
Sedlen dalede langsomt ned imellem bladende, da de løb ind i huset med blade under skoene. Der hang en seddel under en magnet, som var pyntet med en pingvin.
Tak for hjælpen drenge. Der er is til jer i fryseren her.
Hilsen mor.