Kan mærke det rykker i mig, må væk, kan ikke holde stigmaet ud. Er alligevel færdig med min mad, så jeg skrider nu. Kan mærke de brændende blikke i nakken når jeg rejser mig fra pladsen, kan se et lille sødt par ved bordet, forstenet stirre min vej, mens jeg febrilsk forsøger at undgå en hver form for øjenkontakt, forsøger forgæves at gøre mig usynlig, før jeg forsvinder ud af døren for evigt.
Trækker jakken over mig, lader som om jeg ikke ved at alle stirre på mig, for alle folk glor jo på mig. Jeg danner en hurtig parallel mellem min eksistens og den af en giraf i zoologisk have. Et objekt for beskuelse. Jeg ryster hovedet, begynder at bevæge mig hastigt, svinger om det nærmest gadehjørne, er nød til at forsvinde ud af øjenkontakt med alle øjnene og parret fra caféen. Men forgæves, for menneskestrømmen på den nye gade er større, og de er ligeledes interesseret i at se og dømme mig. Forbløffende stir de på mig, som et dyr undsluppen fra zoologisk have. Hvad fanden laver jeg her, tænker jeg, jeg hører jo ikke til her. Holder stift blikket nede, men jeg tror jeg er alene om at gøre det. Jeg gider ikke mere. Sætter tempoet op og begynder at gå med lange hurtige skridt. De røvhuller stopper for at stirre på mig. Kan mærke det æder i mig. Forsvinder til højre for enden af gaden, træder ind på en plads fyldt med mennesker. Ville ønske jeg var på nordpolen i stedet.
Første skridt ind på pladsen, og hele menneskeflokken vender sig i en fælles bevægelse for at se på mig. Jeg mærke blodet koger, og rødmen i mine kinder. Ville ønske jeg ikke eksisterede lige nu. Den pinlige tavshed er der endnu, mens alles blikke hviler på mig. Lidt hviskende i krogene. Er tæt ved at miste forstanden. Ville ønske jeg var død.
Det er nok!
Forlader min forstenet form, og drejer 180 grader, sætter i løb, spænder af sted langs fortorvet. Mens jeg græder indvendigt. Har ikke lyst til at være mere. Hurtigt løb, sveden drypper ned af mig. Mister sind og samling, mens jeg sætter hastigheden op, tordner væk herfra. Fuck det hele. Tager det sidste skridt op på broen's gelænder, stopper helt op her. Hjertet hamrer løs, sveden drypper ned over mig, mit tøj en gennemblødt af det. Og folk er stoppet i deres biler. Jeg kan ikke holde det ud mere. Læner min overkrop frem, og lader langsomt min krop falde ud over, kan mærke tyngdepunktet flytter sig opad, skubber med tæerne lige der jeg er vandret, folder armene ud, peger hovedet ned i vandet, mens tyngdepunktet igen falder til ro.