Havenisse, kaktus, akvarium, stearinlys, gave.

Han var ved at være træt af det hele, nu kunne det være nok med dette nypuritanske røgslør. Intolerancen spredte sig pestlignende mellem havenisserne, havenissernes puritanske tanker gjorde verden mindre, og trak lange spor tilbage i historien. Han skulle tage nogle solide tag i nakken, for ikke selv havne i havenisseflokkens lille akvarium. At lade sig forføre af såkaldte bedrevidende eksperter, der alle klirrede i samme spor i sundhedens hellige navn. Han blev dårlig ved tanken. Det ensomme ukrudt udenfor havenissernes fællesskab, morede sig jævnligt med at stikke som en kaktus til den fortærskede propaganda, som røg ud af medierne i en lind strøm. Havenisserne åd det hele råt som gaver, de var jo de fleste nu, ingen skelen til den gyldne middelvej, det tåltes ikke. De nypuritanske havenisser gik ud af samme rette spor i strækmarch, kun tolerante overfor deres egne. Netop denne tolerance røg videre til lederhavenisserne, der straks kom og slukkede selv det mindste stearinlys. Hurra for fagre nye verden? Er du med os eller mod os.

Han tændte sig en cigaret, nød tobakkens liflige duft, men allermest dén rest af frihed han dog stadig havde tilbage…så længe det varede. Havenisserne var godt nok de fleste, men var de også de bedste? Han filosoferede videre. Hvorfor ryge i totterne på hinanden i tolerancens navn? Hvem skal i grunden sætte sig til doms over, hvad der bedst for den enkelte? Hvad der er godt for den ene havenisse, er måske som en kaktus i gave for den anden. Men på netop sundhedsområdet, vidste havenisserne bedst med deres flertal. Det sjove, var dog at smide en sten ind mellem dem, dén havenisse der blev ramt rungede højest. De var nu så puritanske, de havde mistet humoren. De kunne ikke engang tåle en gang røg, gas eller sjov, alt var blevet så fandens helligt. Bare lugten af røg kunne udløse deres intolerance i et gigantisk anfald af selvfedhed. ”Vi er frelste.” rungede de ”Vi ryger nemlig ikke.” Mon en røglugtende havenisse bliver klinisk renset for enhver form for røg, både fysisk og mentalt? Bliver den bagefter toleranceprøvet og overvåget? Bliver den overhovedet lukket ind i gruppen på måske tålt ophold, så længe den ikke overskrider de enkle strikse regler. Holder munden lukket i tolerancens navn, og bare finder sig i alt? Endda selvom dén kan se intolerancen er kammet over. Næppe, af bare skræk for at blive udelukket af havenissegruppen følger den med, indtil den er ensrettet som alle de andre. Den ville til sidst være så blind, at det uden videre sprang med havenisselederen ind mod en kæmpe kaktus i troen på, at ende som et stearinlys i gruppens trange akvarium.