Jeg havde aldrig tænkt mig at være lyseslukker. Det var ikke ligefrem en del af planen, og indtil nu var det lykkedes mig nogenlunde. En god måde at undgå det på, er at holde mund, når man ikke har noget klogt at sige.
Min hjerne var omtåget. Jeg giver skylden til endorfinerne, som den vedvarende latter frembragte i min hjerne. Omkring mig lo de andre lige så lystigt, imens Christoffer og Kenny tumlede rundt med hinanden. De begyndte at gispe efter vejret. De fandt situationen mindst lige så underholdende som resten af os.
Kenny stoppede Christoffer, før de ramte ind i et bord. De stod et par sekunder på den måde.
Så greb Henrik fat i dem bagfra. De faldt tilbage og bordet væltede med et højt smæld. Latteren blev kvalt i forskrækkelse og forventning.
Drengene rejste sig og kastede sig over Henrik.
Underholdningen kørte derudad.
Flere af drengene blev gejlet op. Kenny faldt mod Karoline, der trådte til side, så han ramte ind i en stol. Hendes tænder var blottede, idet hun skubbede muntert til ham.
Henrik greb fat i hendes hoved og uglede hendes hår. Hun famlede efter ham, men han var væk, før hun rigtig forstod, hvad der var sket.
Ved siden af mig spang Ulrik frem, så jeg blev skubbet ind i Carina B. Jeg trak mig grinende tilbage.
Jesper bragede ind i mig i det næste øjeblik. Min overkrop blev presset ind over en bordkant, og al luft forsvandt fra mine lunger. Han lå hen over mig i flere sekunder, så jeg hamrede mit knæ op i hans mave.
Jesper krympede sammen over mit knæ. Han faldt om på gulvet. Larmen bragede i mine ører. Der gik flere sekunder, før jeg opfattede, at han ikke rejste sig. Min latter stoppede.
”Hey, Jesper!” råbte Henrik, bøjede sig ned og rullede ham om. Jespers ansigt var fortrukket i smerte. Henrik vendte blikket mod mig. Jeg var stiv som et bræt, helt kold. ”Hvad gjorde du?”
”Jeg … øhm … det ved jeg ikke. Han faldt ned over mig, og jeg skubbede ham væk.” Jeg kiggede på Anna. Hun trak på skuldrene med store øjne.
”Carina, for helvede,” brølede Henrik, da en tyk væske begyndte at flyde fra Jespers mave. ”Han har sgu da lige haft en operation! Tænk dig om! Hent en lærer, for helvede!”
Jeg trådte flere skridt tilbage, de andre trak sig til side for mig.
”Jamen, jeg vidste jo ikke …”
”Det er da en skøn klassekammerat, du er,” vrængede Terese. ”Han sagde det i går morges, så det her ikke skulle ske! Hent nu en lærer!”
Jeg drejede om og løber. Jeg sagde intet om, at han ikke skulle have deltaget i slagsmålet til at starte med. Jeg nævnte ikke, at jeg ikke var der morgenen før, fordi jeg var til tandlæge.
Jeg sidder på toilettet resten af dagen, indtil ambulancen er kørt og alle er gået hjem.