Maden super.
Alle er oppe på dupperne, promillerne gør sit.
Ild i cigaren.
Peter går dampende rundt. Planter en vittighed, frække og platte, midt i vennernes samtaler. Han er god til vittigheder.
Og gæsterne får sig et billigt grin. Og han elsker det.
Det er fest; God mad, drikkelse, vittigheder og gang på dansegulvet.
Peter går veltilfreds over til musik anlægget.
”Nu skal vi have noget med fut i!” råber han. Midt i cigar skyen.
”Kald det kærlighed… hvad du vil… ÅHHH”
Peter istemmer og valser ud på gulvet.
”Hvor er min kvinde?.... Nicoline?” Peter valser ud af dansegulvet og rundt i lejligheden.
”Kvinde min… hvor er du?” Peter når køkkenet.
Det er sjovt som et køkken kan samle folk. Snakken er livlig. Nicoline er optaget af en samtale med hendes tre bedste veninder.
”Nå… der er du… lille skat! … kom og dans med mig!”. Peter griber Nicolines arm. Nicoline bliver synlig irriteret.
”Peter… jeg står lige og snakker, find en anden”. Nicoline retter igen fokus på samtalen.
”Nu er du tarvelig … puttepige … jeg har brug for dig… dans med mig”. Nicoline ved, at danser hun ikke, så bliver han ved. På vej væk, med sin hånd fastlåst i Peters store næve, vender hun sig og siger til hendes veninder.
”Bliv, jeg kommer tilbage”.
Peter svinger sin kvinde rundt i manegen. Peter synger med på de sidste strofer af ”Kald det kærlighed”. Nicoline lader sig føre i en vild Apachedans. Musikken ebber ud. Peter vil mere. Nicoline synes noget andet. Forsøger at få Peter til at slippe.
”Puttepige…”. Peter trækker Nicoline med sig, over til musikanlægget.
”Hvad vil du høre skat?”. Peter kan ikke håndtere CD skiver og kvinde på en gang og Nicoline slipper fri.
”Den er snart 24:00!” Råber en.
Glas med sødmefyldt Brut. Kransekage. Fladskærmen tændes. Rådhustårnet og minutterne tikker.
”Ønsk ved første slag!” Siger en.
”I min barndom, hoppede vi ind i det nye år”. Siger en anden.
”5… 4…3…2…1!” Råber de alle i kor.
Rådhus uret falder i slag.
”Godt Nytår!” og glassene klirrer. Der kysses og krammes.
Peter kysser Nicoline på kinden.
”Godt nytår… hvad ønskede du så puttepige?” Peter svajer lidt.
”Det må jeg ikke sige, så går de ikke i opfyldelse”. Nicoline ser på Peter.
”Jeg vil godt.” Peter lægger ansigtet i forføriske folder.
”Vi skal have et nytårs knald lige om lidt. Vi skal giftes. Og jeg flytter ind til dig… hvad siger du så?” Peter ser veltilfreds ud.
Larmende tavshed. Peter venter utålmodigt på Nicolines udspil.
”Du sagde det, så kan det ikke opfyldes!” Nicoline siger det i en skarp tone.
Peter ser fjoget ud. Han forsøger at mande sig op og skal lige til at sige noget, da Nicoline fortsætter.
”Du kan vælge at gå nu, af dig selv eller om lidt, ved hjælp af mine venner”.
Peter er forvirret og alligevel går der et slags lys op for ham.
”Hvad ønskede du?” Siger han stille.