Solen var ved at gå ned da jeg endelig fik øje på byen. Jeg havde redet i 3 dage, og støvet, der ikke kun hang i mit tøj, havde gjort mig tørstig. I Nelly’s saloon bad jeg om dagens ret og et stort krus øl, satte mig for mig selv og skyllede halsen. Stemningen var munter, godt anført at byens sherif, der underholdte med historier om de fanger, han i tidens løb havde fået hængt. Jeg kunne se i hans øjne, at han nød at beskrive seancerne ned til mindste detalje, ligesom han heller ikke lagde skjul på, at han nød at have magten. Han lo højt og larmende, da han fortalte hvordan de hængte gjorde i bukserne, efter at halsen var knækket.

- Dumme svin, tænkte jeg, og spiste det sidste på min tallerken. Jeg tømte mit glas, smed et par mønter på bordet og satte kursen mod hotellet. Der skulle gerne stå et kar klart med varmt vand og friske håndklæder, og forhåbentligt en behagelig seng at sove i.

Næste morgen vågnede jeg tidligt, solen skinnede og jeg var sikker på, at det nok skulle blive en pragtfuld dag. Da jeg kom ud af døren til hotellet, blev jeg overrasket over så mange mennesker, der befandt sig på gaden så tidligt. Jeg fulgte menneskestrømmen med blikket, og opdagede galgen for enden af vejen. – Aha, tænkte jeg, man kan godt lide hængninger i denne by. Måske ikke så sært med den sherif, der herskede.

Nelly’s saloon var stuvende fuld, og snakken gik lystigt om den kommende hængning. Fangen var tilsyneladende ikke kendt i byen, og man var spændt på at se ham. Præcis hvorfor han var fængslet var der mange historier om, og den ene mere vanvittig end den anden.

Fem minutter i otte var lokalet tømt for mennesker, de ville alle være sikker på ikke at gå glip af noget. Jeg betalte og gik ned i stalden for at finde min hest, der allerede var sadlet og utålmodigt stod og trippede.

Ude i solskinnet igen, kunne jeg høre sheriffen gøre sig populær på fangens bekostning. Det lod til at være et show han havde leveret før, og han havde da også alles opmærksomhed. Jeg holdt hesten an, greb min ene revolver og lagde an til skud – nu skulle han få, den lede sherif. Sigtet var perfekt, og kuglen havde den rette kurs. Lige før den ramte sit mål, huggede jeg sporerne i siden på hesten, og satte kurs mod galgen. Et par meter før jeg nåede frem, sænkede jeg farten, og gjorde det dermed muligt for ham at springe. Det runde korpus til trods, var han adræt og landede lige bag mig.

- Tak min tøs, jeg var sgu lige et øjeblik bange for, at du ikke var nået frem. Han trak i løkken, der stadig sad om hans hals, men nu ikke længere var bundet fast til galgen.

- Når jeg det ikke altid, far? Jeg smilede hele vejen ud af byen.