Larsen sad på hug foran liget. Hansen havde længe været i søgelyset. Men nu var han død. Han kunne ikke fortælle dem om mere. ”Pokkers”, sagde han henkastet og kiggede over på en af betjentene. ”Ring til Mortensen.. fortæl at området er sikret og at vi efterforsker”.
Betjenten nikkede og forsvandt ud af stuen. Larsen rejste sig op og studerede liget. Hansen lå på maven. Et udgangshul i ryggen fortalte at han var blevet skudt forfra. Han kiggede i den retning han lå. Henne ved vinduet lå et patronhylster. Han tog en håndfuld nummererede skilte op af sin lomme. Han lagde nummer et ved siden af patronhylsteret. Han vinkede ad en betjent der var ved at pudre for fingeraftryk i vindueskarmen. ”Kom over og tag et billede”, kommanderede han. Betjenten tog et billede og gik tilbage til vindueskarmen. Larsen der havde plastikhandsker på, tog patronen og lagde den i en lille gennemsigtig pose. Han lukkede den omhyggeligt og lagde den i sin jakkelomme. Det var sikkert at Hansen var blevet slået ihjel. Han så rundt for at se om han havde overset noget. I samme øjeblik ringede mobiltelefonen.
”Larsen her”, svarede han.
”Mortensen”, lød den metalliske stemme i røret.
Mortensen fortsatte: ”Hør her, vi har taget en Klaus Axelsen i en Audi A6. Audien tilhører Hansen. Han har vist uden tvivl været på de kanter i går aftes”.
Larsen blev overrasket og svarede:” Ok?, havde han nogen våben med sig?”
”Ja, han havde en tjenestepistol, men jeg forstår ikke hvor han har fået den fra.. han er til afhøring nu”.
”Hvad med serienummeret?” spurgte Larsen.
”Det er filet væk”, lød svaret.

Larsen parkerede i kælderen under politigården. Han gik forbi forhørslokalet, der med en rød lampe signalerede at det var optaget. Han gik videre ned gennem gangen til han nåede døren hvor der stod: ”Bevisindlevering”
Bagved døren sad en betjent bag et skrivebord. Det signalerede at han havde travlt. Der lå 4 høje bunker af papir foran betjenten. Betjenten kiggede op på ham og rettede sig yderligere op, da han så det var Larsen.
Larsen sagde: ”Jeg skal bruge en ny kasse og den på Klaus Axelsen, der lige er blevet indleveret”.
Betjenten svarede: ”Javel”, og rejste sig dovent fra sin stol. Betjenten kom tilbage med to skotøjsæsker og stillede dem på skrivebordet.
Larsen sagde: ”Jeg skal også bruge den fra sagsnummer K104553”. Betjenten forsvandt hurtigt ned langs en række hylder.’
Larsen tog låget af begge skotøjæsker. Han tjekkede at serienummeret på hans egen tjenestepistol var filet væk, inden han byttede om. Patronen i posen lagde han i den tomme æske. Betjenten kom til bage med den sidste æske.
”Det er lige meget nu”, svarede Larsen og smilede.