Studiechefen Jan sidder på sit lille men hyggelige kontor og venter på adjunkten Tobias.
Tobias træder ind af døren. ”Du ville tale med mig.”
Jan ser op fra sin computer. ”Ja, luk lige døren. Jeg vil gerne snakke med dig om din klasses flotte eksamensresultat.”
”Ja, jeg blev godt nok også imponeret over kvaliteten af deres opgaver.” Tobias lukker langsomt døren.
”Vil du have kaffe?” Jan ser spørgende på Tobias og nikker over mod den ledige plads over for ham selv.
”Nej tak, jeg har faktisk lidt travlt.” Tobias sætter sig tøvende.
”Det kan godt komme til at tage lidt tid.” Jan ser stadigt spørgende på Tobias med kaffekanden i hånden.
”Ok, lad mig bare få en kop.” Tobias læner sig afventende tilbage i stolen og ser nysgerrigt på Jan.
”Der var jo ingen, som dumpede i din klasse, hvilket er bemærkelsesværdigt, da det jo er første gang du underviser i faget, og der normalt er en dumpeprocent i det fag på 15-20 %. Det er jo temmelig imponerende” Jan ser anerkendende over på Tobias.
”Jeg er også selv lidt overrasket, men jeg følte, at jeg havde en god kontakt til klassen. Måske er det fordi, jeg selv er ny, så kan jeg muligvis bedre leve mig ind i de studerende end en mere erfaren lærer.” Tobias udstråler glæde og stolthed.
”Jeg kunne godt tænke mig at vide lidt mere konkret, hvordan du har grebet det an i undervisningen?” Jan ser undersøgende på Tobias.
”Jeg har lagt meget vægt på at regne opgaver samlet på klassen, så måske er det, der har gjort udfaldet. Jeg føler selv, at jeg er rigtig god til at få deres opmærksomhed, men ellers ved jeg ikke, hvad jeg har gjort anderledes end den tidligere lærer i faget.” Tobias smiler til Jan.
”Tobias, jeg er nødt til at spørge dig, er der nogen som helt mulighed for, at klassen har set eksamensopgaven før selve eksamenen?” Jan kikker afventende på Tobias.
”Nej, hvordan skulle det kunne være sket?” Tobias er holdt op med at smile.
”Ja, det er jo det jeg spørger dig om?” Jan stirrer nu intenst på Tobias.
”Ja, jeg har i hvert tilfælde ikke vist dem den.” Tobias ser på Jan med store sårede øjne.
”Jeg vil bare være helt sikker.” Jan se afventende på Tobias.
”Jeg kan garantere dig, jeg har ikke vist dem opgaven, du må da være tosset, hvis du tror, at jeg kunne finde på noget så dumt.” Tobias er rigtigt vred nu.
I det samme banker det på døren.
Jan ser på Tobias. ”Jeg har bedt klasserepræsentanten om at deltage i mødet. Han er ikke enig, er du sikker på, at du vil fastholde din forklaring?”
”Nej”