Just vågnet, let i kroppen og dejligt udhvilet satte jeg mig foran den flimrende computer-skærm og åbnede min mail. På bordet stod en kold kop kaffe fra igår, og jeg ignorerede den lettere irriteret, mens jeg skimmede igennem min elektroniske indbakke. Katten lå bare dovent på sofaen. Et af brevene så ekstra interessant ud, og jeg klikkede det hurtigt åbent - det var en invitation fra en af mine venner til en fest i aften, og lettet over ikke at skulle sidde og glo alene hele dagen, tilmeldte jeg mig og trykkede på 'send'-knappen. Skærmen flimrede lidt underligt? Åndsfraværende opdagede jeg, at jeg frøs - men uden den afslørende gåsehud på mine arme, som ellers altid plejede at være der. Det mindede mig om igår, da jeg havde været ude at gå tur med min mor i den stegende midsommersol. Jeg havde fået det dårligt, da vi havde gået en to-tre kilometer, og begyndte mod alle odds at fryse. Min mor havde straks beordret mig ind i skyggen og forklaret, at lige præcis dette på en varm dag var tegn på hedeslag. Og hedeslag var farligt, sagde hun og pointerede kraftigt, at jeg straks skulle tage hjem og drikke en masse vand. Hvilket jeg selvfølgelig gjorde. Følelsen lige nu var faktisk nøjagtig den samme... 'Det perfekte deja-vu', tænkte jeg. Og solen bagte igen lystigt udenfor. 'Mærkeligt', tænkte jeg og gik hen for at kæle katten lidt. Men idet jeg nærmede mig, fór den lille uldtot op og hvæsede skræmt, hvorefter den løb ud i gangen og forsvandt ind i soveværelset. På vejen væltede kræet selvfølgelig den halvtomme kop kaffe, som faldt på gulvet og spredte den brune væske til alle sider med en klirren og et højt plask. Med et forvirret suk gloede jeg lidt olmt på kaffepølen foran skrivebordet. Før jeg tørrede det op, ville jeg lige tjekke til katten, for den opførte sig aldrig sådan... Måske var den syg? Forsigtigt listede jeg ind i soveværelset, og på vejen var jeg selvfølgelig klodset nok til at sætte halvdelen af min nøgne fod i kaffen på gulvet. 'Pokkers', tænkte jeg irriteret og gik ind i soveværelset, hvor katten lå på sengens kant og stirrede på hovedpuden. Følelsen af kulde på trods af de tredive grader udenfor syntes at forværres hele tiden, og jeg besluttede derfor at tage et glas vand. Katten ville alligevel ikke snakke med mig. Inde fra stuen hørtes et 'pling, og nysgerrigt passerede jeg køkkenet og gloede på skærmen - der var kommet en notits i min indbakke, der bare sagde: 'MAIL DELIVERY FAILURE'.
I det samme gloede jeg ned på kaffepytten... Der var intet fodaftryk eller spor af kaffe efter mig ud i gangen.