Hjemmevant, alligevel på fremmed territorium. Hun styger møblerne med sine snavserede fingre, halvt irriteret tørrer hun dem af i de beskidte klæder. Altid usel, uren, men ikke i dag, måske endda ikke natten igennem. Hun ville nyde det i fulde drag. Nyde muligheden nu, da verden endelig tilsmilede hende. Dette rum delte hendes drømme. Hendes drømme om en god, varm verden. Det var et smukt rum. Ikke bare fire vægge i en kedelig firkant. Der var to rummelige karnaper, som henholdsvis vendte mod sydøst og sydvest. Der var pænt, rent og dejlige lyse farver, feminint. Hun havde aldrig følt sig feminin før nu, her i stuen kunne drømme blive til virkelighed. Hun havde længe sukket efter at være i denne stue, meget længe. Længelsfuldt og tålmodigt afventende, var hun tit smuttet forbi ubemærket. Stuen kaldte ud til hende, og hun drak dens skønhed. Når den gemte sig lidt med solen på ruden, og når den glødede af lys i tusmørket.
Altid venlig varm, og med sin skønhed bød den alle velkommen. Indefra var den noget større, men hyggen sad i enhver krog. Der var kælet for detaljerne, små akvareller på væggene, lys i stager, også i fade med lavendelduftende vand. Først nu så hun figuerne, utroligt hun kunne have ungået at se dem. De passede til stuen, mærkeligt, da det var øgler. Øgler i glas, træ og porcelæn, store og små. Nogle med fantastiske farver, andre faldt i med omgivelserne. Alene i stuen var der mindst 100 stk, nogle på størrelse med et fingerbøl. Der var også flere på størrelse med en gravhund. På sofaen lå en kimono, dejlig blød og kølig, og ikke mindst ren, den duftede svagt af parfume. Hun sukkede og overgav sig til fristelsen, hurtigt smed hun sit eget klamme tøj fra sig. Tog et forfriskende bad og smøg sig ind i den varme kimono. Aldrig havde hun følt sig så frisk og ren, nærmest beskyttet. Hun lagde sig i den bløde hvide sofa og fik øje på sit eget spejlbillede i glasskabet. Hun hørte til her, i det slørende genspejl kunne hun endda lade som om hun var smuk. Stuen omfavnede hende i et dejligt blødt lys, og hun følte sig tryg. Hun faldt i en rolig søvn... kun med en tanke: det er mit nu...
Da dagen gryede, var hun væk, plus et sæt lånt tøj og en kimono.
En anden kvinde meldes savnet....