Perfektion. Det beskriver stuen med et ord. Designmøbler, antik lysestage på bordet og ikke et støvkorn, uanset hvor man ser hen. End ikke bag møblerne. Duften af rengøringsmidler hænger endnu i luften, som et forsøg på at overdøve stanken af klorin. Men det er ikke lykkedes helt. Den sidder stadig som en spids lugt i periferien af rengøringens duft. Det gør dog ikke noget, for mine gæster kommer ikke før i aften. Jeg lader blikket hvilke på lysestagen, som endnu en gang er blevet pudset, så den ikke viser spor af, hvad den er blevet brugt til. Vi har så mange fortællinger at byde på, lysestagen og jeg. De andre ting i min stue, har også alle deres egne fortællinger. Statuetten i hjørnet og min antikke lampes hårde bund af jern, har gjort det af med mange tilfældige bekendtskaber. En analyse af mit slidte, mørke gulvtæppe, ville fortælle mine tavse ofres sidste timer og gerninger. Om udkæmpede kampe, mord, sex, blod. Men klorinen har ødelagt de fleste spor af en hvilken som helst DNA. Man kan jo aldrig være for forsigtigt.

Min reol byder på utallige bøger og romaner, som jeg gransker et øjeblik. Mine øjne glider hen over nogle krimier, før den lander på den bog, jeg har lyst til at læse. American Psyko af Bret Easton Ellis. Jeg overvejer at skrive en selvbiografi, Dansk Psykopat, men den vil næppe blive budt så lykkeligt velkommen, som et værk af fiktion. Min virkelighed, er deres fiktion. Hvor ville det give mig nydelse at kunne skræmme en hel befolkning. Endnu er jeg dog ukendt. En seriemorder, uden en arv af angst og frygt. Men ikke længe endnu.

Jeg synker ned i min dybe, bløde lædersofa og lægger benene op på min skammel. Lader et øjeblik tankerne vandre, mens jeg tænker på, hvad min skammel i tidens løb er blevet brugt til af ugerninger. De dæmpede lyde fra mit soveværelse forstyrrer min tankerække, så jeg rækker frem efter fjernbetjeningen, og tænder mit tv. I HD kvalitet træder min sidste optagelse frem på skærmen og de velkendte angstfyldte lyde fylder min stue. Sætter mig i det helt rigtige humør, inden jeg skal konfrontere lydene fra soveværelset. Men jeg trækker tiden ud lidt endnu med min roman, for forventningens glæde, er dog den sødeste. Jeg læner mig endnu engang tilbage og begynder at læse, mens groteske billeder og skrig, fylder min stue.