Det var blevet særligt sent denne lørdag aften. Eller tidligt. Anna var ligeglad. Strøget lå endeløst foran hende, og hun kunne høre sine tunge fødder slæbe sig af sted. De andre tog hjem for nogle timer siden, imens hun blev hængende i baren. Til sidst var lyset blevet tændt, og hun havde undskyldende trukket sig ud af baren, og ud i det beskyttende mørke. Lyden fra hendes sko syntes pludselig kraftigere, nærmest som om der var et par sko udover hendes egne. Hun havde ikke set Benjamin i aften, selvom han havde lovet, at han ville støde til dem senere. Hvad mon han lavede nu? Var det for sent at ringe? Eller for tidligt. Han havde jo sagt, at han ville komme. Skulle det nu ikke være grund nok til at ringe til ham? Der kunne jo være sket ham noget på vejen derhen. Han kunne være blevet slået ned, og ligge og forbløde i en baggård i nærheden. Hun tog mobiltelefonen i hånden, og drejede den rundt et par gange. Nu blev hun sikker på, at der var et par ekstra sko bag hende. Flere skridt fra store, flade sko. Anna begyndte at gå hurtigere, men skridtene gjorde det samme. Hun vidste, at det var dumt at begynde at løbe og skabe panik i kroppen, og udsende signaler om at hun var bange. Hun tog mobilen frem igen. ”Ringer til… Benjamin”, stod der på skærmen. Hun kunne høre sin egen forpustede vejrtrækning igennem mobilen, imens den ringede længe. Hun kunne høre, at der blev svaret i den anden ende, men lod sin vejrtrækning lyde lidt, før hun efter andet ”Hallo” svarede med hviskende stemme.
”Benjamin… Jeg tror der er nogen der følger efter mig”.
”Hvad..? Hvem..?”
”Kan vi ikke lige snakke lidt, indtil jeg kommer hen til min bus. Jeg er bange”.
”Jo, jo, selvfølgelig. Er der andre omkring dig?”.
”Nej, jeg kan ikke se nogen, her er mørkt. Nu begynder jeg altså at løbe!”.
Hendes vejtrækning blev heftigere, og hun lod som om, hun ikke hørte ham, da han forsøgte at guide hende. Hun satte farten op.
”Jeg ringer tilbage senere, Benjamin. Jeg er nødt til at løbe.”
Hun lagde på, og satte farten ned. Det ville ikke tage mere end fem minutter at gå til busstoppestedet herfra. Hun slæbte sine fødder videre, og lod mobilen ringe i tasken.