En bippen trængte ind til hans drømmeverden. Han vågnede med et sæt. Kiggede sig rundt i soveværelset. Han sad i sin store king-size dobbeltseng iført sin rødternede pyjamas. Drømmen. Hans hjerte pumpede af sted inde i hans bryst. Han forsøgte at trække vejret langsomt og berolige sig selv med, at det bare var en drøm. Det virkede ikke rigtigt, han havde ikke drømt siden han var 7. Siden den dag hvor..
Han skubbede hurtigt tanken fra sig, pjat, mange mennesker drømte jo hver eneste nat. Først da bemærkede han, at hans vækkeur stadig bippede på livet løs. De digitale tal blinkede, klokken var 05:30. Han sukkede, svingede benene ud over sengekanten og slæbte sig ud i køkkenet. Han tændte kaffemaskinen og da de monotone dryp begyndte, slappede han mere og mere af.
Han tændte bruseren og smed pyjamassen i vasketøjskurven. Det varme vand regnede ned over ham og han faldt ind i sin vante morgentankegang. Gad vide om de havde ordnet pakkemaskinen på lager 3? Havde de modtaget ordren fra Dell? Han lukkede øjnene. Et par billygter, hvinende dæk, et kvindeskrig, et brag. Han gispede og slog hurtigt øjnene op. De perfekt hvide fliser fra badeværelsesgulvet reflekterede morgenlyset ind på badeværelset. Han sukkede endnu engang, tilskrev hans flash-back drømmen.
Han satte sig med avisen, en ostemad og en kop kaffe ved spisebordet. Bladrede avisen igennem og forsøgte at få tankerne væk fra drømmen. Han satte kaffekoppen og tallerknen i opvaskemaskinen og tændte den, selvom den kun var halvt fuld. Han kiggede sig en sidste gang i spejlet, glattede den hvide skjorte med hånden og fandt sin mappe på kontoret.
Han gik langs de sirligt ordnede haver med snorlige bede. En nabo hilste ham med hævet hånd, da han kørte forbi på sin cykel. Han svarede ikke. Han kiggede på uret, han var i alt for god tid. Han sukkede og stillede sin mappe på jorden ved siden af det gule skilt. Han kunne stadig mærke hjertet pumpe dobbelt tempo. Han havde kun været 7, da han mistede hende, hans mor. Bussen rullede op foran ham og åbnede døren. Han smilede, trådte ind ad døren og viste sit pendlerkort. I det han satte sig, hørte han mobilen ringe nede fra mappen. Det var fra sygehuset.
”Godmorgen, Allan. Vi må desværre meddele dem at deres far..” begyndte en mandlig stemme.
Han afbrød smilende ”ja, tak... tak.. jeg ved det.”