Briip-brep-briip. De mekaniske bip fra clockradioen havde vækket ham. Igennem de hvide blondegardiner kunne han se morgensolen. Fuglene kvidrede. Æbletræets knortede grene svajede blidt i vinden. Han kyssede sin kæreste på panden. Så hvordan hendes ansigt, halvt i søvne, blev oplyst af et smil. Hun vendte sig med ryggen til og trak dynen omkring sig.
Der var sommerfugle i hans mave, da gummiskoene knirkede i takt med havelågen. Han fik lyst til at fløjte med fuglene, men gjorde det ikke. Længere nede ad gaden kørte postbuddet morgenens aviser ud. Rød frakke og gul cykel og grøn liguster. Han hilste på Fru Olsen, der var tidligt ude og lufte sin grimme lille puddel. Dannebrog vejede allerede i en halv snes haver.
Dun-dunk-dun-dunk. Han hørte den, før han så den. For enden af vejen, ved vendepladsen, holdt en sort bus med bassen pulserende ud ad den åbne dør. Dun-dunk-dun-dunk. Ivan og Klaus stod og røg smøger ude foran. Peter pissede op af en hæk.
"Hey Torben!" det var Ivan der råbte. "Skynd dig nu lidt. Vi skylder den kommende gom, ikke at komme for sent! Og vi har kolde øl!"
Det gav et sug i maven på ham, da han småløb hen imod bussen. Det var Stians polterabend, og de havde planlagt den ned til mindste detalje. Det ville blive en legendarisk dag. Uden tvivl. Men hvad Torben ikke vidste var, at før dagen var slut ville han have myrdet de 3 mænd, der stod og ventede på ham ude foran bussen.