Invitationen var kort og klar.” Fødselsdag, åbent hus. Fredag kl. 21. medbring selv drikkelse.” Den blev hurtig sendt rundt pr. sms. til samtlige venner. Ugens sidste dage gik hurtigt og tilmeldingerne strømmede ind.

Især én tilbagemelding fangede min opmærksomhed. Det var fra min bedste veninde Sigrid. ”Hej Mille. Vil gerne komme. Er min kæreste også inviteret med, han er nemlig hjemme hos mig nu og han vil meget gerne møde dig, men det kan han også bare en anden dag. Så skal jeg bare sige det så han kan finde på noget andet den dag. Kys Sigrid”
Jeg svarede høfligt og ærligt, at selvfølgelig var han også velkommen. Og at jeg meget gerne ville se hvad det var for en fyr hun havde fundet sig. Jeg studsede lidt over hvorfor hendes beskeder ofte lød negative. Men måske var det bare mig.
Dagen kom og jeg klargjorde festen, bagte kage og pyntede op. Nogle veninder kom først på aftenen og hjalp med det sidste. Også fik jeg lige de sidste opdateringer fra den fælles vennekredsen. Festen blev en strygende succes. Alle var glade og folk morede sig. Men på et tidspunkt slog det mig at en gæst manglede. Hvor var Sigrid og hendes nye kæreste. Jeg spurgte i selskabet men ingen havde hørt eller set noget. Jeg ringede et par gange. Men ingen svarede.
Først blev jeg urolig, hvad hvis der var sket noget. Kl. 2. om datten stoppede jeg med at ringe. Min bekymring var erstattet af en vrede.
En ven bemærkede venligt at man for venskabets skyld kunne håbe der var sket dem noget. Jeg gav han delvis ret, jeg kunne ikke se hvad undskyldning der var god nok til at forklare hvorfor de ikke svarede.

Ved middags tid næste dag indløb 3 sms’er hurtig efter hinanden.
”hej Mille tillykke med fødselsdagen. Håber du får en dejligdag. Glæder mig til at se dig i aften kys.”
”hej mille. Fik du min besked i går? Jeg har så mange problemer med signalet. Vi glæder os til i aften, skal lige høre om vi kan holde bilen hos dig. kram”
”det er da i aften mille? Du sagde da lørdag til mig i tlf’en. Nu bliver jeg da hel bekymret. Er sikker på at du sagde lørdag, min kæreste hørte det også. Er du sød at skrive til mig! ”
Jeg lage telefonen. Smilte irriteret til mig selv mens jeg tænkte, prima donnaen har gjort det igen. Det må være et særligt talen hun har.
Jeg tog jakke på og gik ud. Det var en skøn forårsdag.