Solen var ikke stået op endu, men det var Jens
Maven var igang med at fordøje de gule cornflakes som jens lige havde skovlet i munden. Han skyndte sig hurtigt hen til opvasken med sin grå og lidt kedelige morgenmadsskål.
Derefter løb han ind i badeværelset for at børste sine tænder. Han førte tandbørsten hurtigt henover tænderne og glemte vist også at børste sine hjørne tænder en lille detalje han ikke bed mærke i. Da Jens nærmest sprang ud af døren, havde han både glemt at låse den, men også at rede sit lange og filrede hår, som nu stod i alle retninger. Husnøglen havde han slet ikke taget med. Den næste bus ville komme om 1 time og det ville være meget ærgeligt at komme forsent til en aftale i Pcykiatrien. Han kunne ikke tage bilen da, hans kone skulle bruge den til at komme på arbejde. Pulsen dunkede og hjertet pumpede blod og adrenalin rundt i kroppen. Det var meget mørkt udenfor og men der var lygtepæle der lyste fortovet op så jens kunne se hvor han løb hen. Jens kunne høre lyden af noget metal der ramte den hårde asfalt. Var der nogen på det tidspunkt af døgnet? eller var det bar en kat. Jen satte farten op og løb alt det han kunne til busstoppe stedet. Hans ånde kunne ses som en hvid sky der væltede ud af munden. Det var meget koldt at stå og vænte, og han kunne høre lyden af nogle blade der raslede og en lyd af nogle grene der knækkes. Han skulle bare afsted med den bus så hurtigt som muligt.