Filip så sig omkring, igen var han her, Helvede som han kendte det bedst.Varmen var den første som bød ham velkommen, han skulle igen til at vænne sig til varmen.
Intet havde ændret sig siden sidst han var der.
Han bevægede sig hen mod Satinas hus. Han havde glædet sig som en i- ja Helvede, til at se hende igen. Han nåede hurtigere frem end han havde regnet med. Han gik helt op til døren, men inden han nåede at banke på blev døren flået op af Sortehorn.
- Hvad satan om det ikke er Filip Engell?
Sortehorns mørke latter overdøvede skrigene fra de fordømte.
- Er du her for at besøge min datter?
Filip kiggede forlegent ned i jorden hvor hans fod kørte lidt frem og tilbage.
Gragornens brølende latter lød igen, og han lagde sin arm rundt om Filip og førte ham ind i køkkenet.
- Demoena er ikke hjemme i nat. Hun havde åbenbart bestemt sig for at lave et eller andet.. Nå, hvad pokker, jeg var for optaget til at høre efter hvad konen sagde.
Det er sjovt det forhold Sortehorn og Demoena har til hinanden, de elsker hinanden, men når de først skændes kan det høres helt ovre ved de fordømte.
- SATINA!
Filip troede der var jordskælv da Sorthorn råbte efter Satina, men han blev straks mere overrasket over Satinas svar, hendes råb var dobbelt så højt som sin fars.
- DIN KÆRESTE ER HER!
Filip kunne mærke blodet strømme op i ansigtet på ham.
- HAN ER IKKE MIN KÆ--- FIIILIIIIP!
Der lød store brag oppe fra Satinas værelse. Filip var stadig utrolig overrasket over at Satina kunne råbe så højt, hun var jo ikke nogen stor og frygtingydende djævel endnu. Han lagde slet ikke mærke til at Satina fløj ned af trapperne og overfaldt Filip, før hun var over ham.
Sortehorns latter fortsatte hele vejen ud af døren, det var første gang han hørte Sortehorns grin blive lys.
Satina rejste sig op og slog vingerne sammen. Hun rømmede sig og børstede forlegent sit tøj af. Filip stod og grinede af hende.
- Hvor er det længe siden, Filip!
Filip rynkede panden og svarede
- Det er da kun nogle uger siden vi sidst sås?
Satina himlede med øjnene og svarede drillende
- Kan du blive ved med at glemme, at der er en anderledes tidforskel på Helvede og den levende verden? Arh, hvorfor spørger jeg overhovedet, du glemmer det jo igen til næste gang.
Blodet strømmede atter op i kinderne på Filip.
Satina blev alvorlig og sagde
- Du er vel ikke død for alvor denne gang, vel?
Filip smilte og svarede beroligende
- Bare rolig, det er blot et visit.