Kelly var stærkt rystet. Hvordan kunne hendes navn være nævnt i denne bog, hvordan kunne hendes fars?? Var der derfor Bastian, hendes far, aldrig ville læse den op for hende, eller lade hende læse i den da hun var blevet ældre? ”Denne bog er farlig min pige, når du engang bliver gammel nok vil du forstå.” Havde hendes far sagt, hver eneste gang hun havde spurgt om lov.
Hun lod blikket løbe over den efterhånden mørke stue. Var det allerede blevet aften?
Hun tændte lampen over sofaen og bestemte sig for at læse et kapitel mere, bare et lille et. Hvad farligt kunne der være ved en bog, ud over at den satte fantasien i gang?
”Kelly besluttede alligevel at læse videre, idet hun tændte lyset. Historien om Fantasia var alligevel for dragene. Hun vidste jo at det bare var en bog, selvom hendes hjerte hamrede i selv samme nu hun lod øjnene løbe over disse sætninger. Nu blev det alligevel for me….”
”Der er SIMPELTHEN for meget” lød det uvilkårligt højt ud af hendes mund. Hvordan var dette muligt? Hvordan kunne tingene ske i bogen på nøjagtig samme tidspunkt som hun tænkte det? Hun havde fornemmelsen af at hvis hun brød ud i et hysterisk grin, ville det blive beskrevet i bogen i selv samme nu. Hun smed bogen fra sig, rejste sig, og vandrede frem og tilbage i den lille stue, med sine mørke bryn trukket sammen til nærmest et V. Hun vendte sig rasende mod bogen
”Det kan simpelthen ikke passe, det er umuligt, og det ved du godt” Hun tog sig selv i at stå og pege af bogen, i en meget myndig stilling, som en voksen der skælder et lidt for fantasifuldt barn ud.
Hvor latterligt var det lige, at stå her helt alene hjemme, og skælde ud på en… BOG? Hun lod fingrende løbe igennem det nøddebrune hår, lukkede øjnene og prøvede at tage sig sammen.
Hun havde været helt fordybet i Atreju´s kamp mod en truende skygge af en slags. ” Den værste kamp i Fantasia´s historie var ved at begynde, en krig havde udviklet sig. Og så var der pludselig.. sket.. noget i bogen.
”Månebarn havde flere gange forsøgt at række ud efter Bastian, men han var voksen nu. Hun havde følt sig fortabt, nu ville de helt sikkert tabe alt det de havde kæmpet for igen. Alt hvad Bastian havde hjulpet med at skabe. Fantasia ville ende som et lille bitte støvkorn igen. Der var intet håb tilbage i deres verden. Men så var det Kelly ganske uventet åbnede bogen og begyndte at læse. Månebarn vidste nu at der alligevel var håb.”