Hun stirrede på sig selv i det plettede glas. Lysstofrøret over hende blinkede svagt og et øjeblik havde hendes ansigt hverken hud eller kød. "Jeg er normal." hviskede hun og begyndte forsigtigt at køre en finger hen over ansigtet. Havde det nu også været klogt? Hun pressede fingeren hårdt ind i kinden og så hvordan kinden blev hvid, derefter rød. "Jeg har ikke fortrudt." Hun prøvede at smile til sit eget spejlbillede, men brød sig ikke om det hun så og lavede istedet en grimasse. "Jeg er smuk." Hviskede hun. En kvinde kom ud fra båsen bag hende og deres øjne mødtes et kort sekund i spejlet. Et lavt gisp undslap kvindens læber. Så smilede hun anstrengt. Hun forlod badeværelset uden at vaske hænder. "JEG ER NORMAL!" Råbte hun efter hende, men døren havde allerede lukket sig bag hende. Hun vendte sig igen mod sit spejlbillede og pressede fingeren ind i kinden, studerede farveskiftet. Hun flyttede fingeren op til panden. Prøvede det samme, men veg tilbage da intet skete. Hun savnede underligt nok den følelse. Selv om hun aldrig havde gjort det før irreterede det hende at hun aldrig mere fik muligheden. "Jeg har ikke fortrudt." Sagde hun igen til sit spejlbillede. Det nyttede ingenting. Ny strategi. Hun rettede ryggen, stirrede beslutsomt sig selv i øjnene og smilede: "Jeg er normal, smuk og har ikke fortrudt!" Hun stod sådan et stykke tid, men så pludselig ikke sig selv i spejlet mere. En gammel dame stod i spejlet foran hende med sørgmodige øjne. I hånden havde hun en lille dreng der desperat prøvede at slippe ud af hendes greb. Måske et barnebarn. Underligt nok føltes det ikke sært at den gamle kvinde stirrede tilbage på hende. Det virkede så naturligt. Som hendes normale spejlbillede. Hun gispede. Ansigtet var det samme. Med udsmykning og det hele, dog rynket. Øjnene var de samme. Hun slog blikket ned og førte en hånd op til ansigtet. Det føltes glat som normalt. Hun kiggede igen i spejlet og så sit eget sort-hvide spejlbillede. "Jeg forstår.." Hun hulkede, "Jeg forstår det godt nu! Jeg fortryder! JEG FORTRYDER!" Hun tændte vandhanden med rystende hænder og klaskede vandet i ansigtet. Hun trykkede febrilsk på automaten til sæben og gned det ud i ansigtet. Hun skrubbede og gned indtil huden brændte. Hun løftede langsomt hovedet. Det ville ikke gå af.