Jeg lagde mig ned på ryggen og så på de lysende stjerner. De glimtede og skinnede, som de altid havde gjort. Jeg lagde hænderne bag nakken, og så på min lille drage, der havde lagt sig i græsset, ved siden af mig. Jeg lukkede øjnene i, og lå lidt og tænkte. Langsomt begyndte tankerne at glide fra mig. Jeg gabte, mens søvnen langsomt overvandt mig.

Jeg vågnede ved at min lillesøster puffede til mig. "Storesøster, vi skal op nu!" Råbte hun.
Jeg åbnede øjnene. "Hvad?" spurgte jeg søvndrukkent. Min søster hoppede op og ned. "Vi skal op!" sagde hun. Hun er altid morgenfrisk, og jeg er altid søvnig. "Jeg kommer nu" svarede jeg. Da hun var gået, lukkede jeg øjnene igen. Bare fem minutter mere.

Jeg vågnede langsomt. Det var stadig mørkt, og stjernerne skinnede om kap med månen. ”Hvor længe har jeg sovet?” spurgte jeg min drage. En enkelt gang var det sket, at jeg havde sovet to nætter i træk. Det sker nok ikke igen, men det skader aldrig at være sikker. ”Ikke nok tid til, at jeg kunne få en ordenlig lur” Svarede dragen. Så lukkede han sine øjne igen, og jeg gjorde det samme.

”Nu skal du altså stå op” sagde min mor. Jeg slog øjnene halvt op, og havde svært ved at holde dem der. ”Din lillesøster sagde ellers, at hun havde vækket dig. Op!” Jeg skubbede dynen af mig, og kravlede ud af sengen. ”Det var godt” sagde hun. ”Se så at få tøj på.” Jeg nikkede og trak i tøjet.

Jeg syntes at dagen havde gået stærkere end den plejede. Og om aftenen var jeg helt bombet, og faldt i søvn med det samme.

Jeg vågnede, da de første solstråler ramte mine øjenlåg. Jeg gabte og strakte mig. Så åbnede jeg mine øjne helt op, rejste jeg mig, og vækkede min drage. Han gabte og åbnede øjnene halvt op. ”Godmorgen” sagde jeg. Han svarede ”Morgen? Jeg vil hellere sove.” Jeg rystede stille på hovedet. ”Så gør du det. Jeg går på jagt, så vi kan få morgenmad.” Så svingede jeg min bue over ryggen, og gik ind i skoven, mens jeg tænkte på, hvordan det kan være, at jeg aldrig kan huske hvad jeg drømmer.