Brevet var nået frem til sin svenske modtager. Han læser brevet meget grundigt, hvorefter han ser sig omkring og ryster så på sit hoved.
"Hvornår er det her kommet?"
Han ryster brevet foran sekretærens næse. Hun trækker sit hoved lidt tilbage, mens hun rynker indigneret på sin lille næse.
"For nogle dage siden."
Hun begynder at flytte papir på hendes skrivebord.
"Hvorfor, for jeg det ført nu?"
Sekretæren trækker på sine skuldre.
"Du var her jo ikke."
Han løftede spørgende et øjenbryn og sukker opgivende.
"Kunne du så ikke...?"
"Hvad for noget?"
Sekretærens stemme afsløret hendes dårlige humør.
"Nej det er jo også lige meget nu. Tak skal du have."
Han ryster opgivende på sit hoved og himler med sine øjne.
"Er der mere jeg kan gøre for dig, nu hvor du alligevel er her?"
"Nej tak."
Hen vender sig for at gå, men ombestemmer sig så.
"Jo for resten, hvis der kommer endnu et brev til mig, fra samme afsender, så kontakt mig straks."
Nu er det sekretærens tur til at løfter et øjenbryn.
"Straks."
Hans stemme og kropssprog er ikke til at tage fejl af. Han er en mand man ikke skal sætte sig op imod.
Hans mobil ringer og han inoreger den.
"Skal du ikke svare?"
Sekretæren kigger nysgerrige på ham nu.
"Nej, jeg har noget andet og vigtiger at tage mig til lige nu."
Han kigger igen på brevet, hvor efter han vender og drejer det på alle mulige måder. Som om det kunne indeholde et skjult budskab.
Sekretæren kigger endnu mere nysgerrigt på ham. Som om at hvis hun ned stirre ham længe nok, at han ville fortælle hende, hvad det hele gik ud på. De fik øjenkontakt med hinanden og hun ikke så meget som blinkede.
"Ja vil du noget?"
Hun slikkede sig om munden.
"Bare vide hvad der står i det brev du er så interesseret i?"
Han står og ser lidt på hende, som om han ikke kunne tro sine egne øre. Der på vender han sig og går sin vej, mens han endnu engang granskede breve han har fået. Brevet var fra Danmark.