Tidligt en morgen havde hun sneget sig ind på sin mors værelse. Hendes blik havde flakket rundt. Hun listede sig hen til det lille bord ved sengen og greb den i sin hånd. Hendes hjerte havde banket af sted. Banket så hårdt, at det havde gjort ondt. Bagefter havde hun skyndt sig ud af værelset og ud af huset. Hun havde sat sig på terrassen og knuget den ind til sig. Hun havde været lykkelig for et øjeblik, men et nagende prik af skyldfølelse havde drevet hende videre. Ned i den bagerste del af haven, hvor man året forinden havde plantet et lille paradisæbletræ. Hun havde sat sig på knæ ved træet og gravet et hul med fingrene. Hun havde lagt den ned i hullet og dækket det til igen.

Hun kigger ned på paradisæbletræet, der har vokset sig stort og for tiden står med et flor af blomster. Små, hvide blomster. Træet får hende til at mindes den morgen, hvor hun sneg sig ind på morens værelse. Hun sidder på terrassen i den tidlige forårssol, ligesom hun gjorde den morgen. Alt andet synes forandret af den passerede tid. Ældet og forandret. Fliserne er revnede, og malingen på havestolene er krakeleret. Hendes mor venter ikke på den anden side af havedørene, og hun er ikke selv den lille pige, der begravede sin hemmelighed bagerst i haven. Ikke længere.

Hendes mor havde læst højt for hende af en slags eventyr. En historie om en konge og en dronning forklædt som sin tjenerinde. Bagefter havde moren spurgt, om hun havde taget noget fra hendes værelse. Hendes kinder havde blusset rødt, men hun havde benægtet det. Hendes mor havde sagt, at hun ville stole på hende. Men nogle dage efter havde moren spurgt hende igen, og ligesom sidst havde hun benægtet det. Hun havde følt endnu et prik af skyld, da hun løj for sin mor, og samme aften var hun gået ned til paradisæbletræet igen. Man havde ikke kunne se, hvor hullet havde været. Hendes hemmelighed havde været skjult, men i hendes tanker stod den mere klart end nogensinde.

Huset er forfaldent og har brug for en gennemgribende renovering. Haven er groet til, og overalt vokser græsset vildt. I lang tid havde hendes mor ladet stå til og nægtet at hyre hjælp. Men det hele er hendes nu. Det forfaldne hus, den forsømte have, det blomstrende paradisæbletræ og en lille piges hemmelighed.