De dage hvor man bare skulle være blevet i sengen, er ikke kun noget der sker på film.
Vækkeuret ringede og han så søvndrukkent på de røde digitaltal. Pis! Han var sent på den. Ikke noget under han følte sig mere veludhvilet end sædvanligt – klokken var næsten halv 8. Skjorten. Bukserne. Hvor var bæltet? Under sengen? Nej. På sin plads i skabet? Nej, eller i hvert fald ikke første kan han kiggede – anden gang lå det fint rullet sammen midt på hylden, som det skulle. Var det kravlet derop? Morgenmaden måtte skippes. Halvvejs ude af døren gik det op for ham, at han havde glemt badet. Sveden drev allerede af ham på grund af den hastige påklædning. Nå, han måtte bare holde sig lidt på afstand af folk i dag.
Der var et eller andet. Noget der nagede ham. Havde han glemt noget? Han brugte et øjeblik på at tjekke sin taske – nej alt var der, bortset fra han frokost. Men den kunne undværes. Men det var ikke det. Der var noget. En underlig fornemmelse. Det var først efter et stykke tid, han lagde mærke til mørket. Efteråret var rykket hurtigt ind. Hvorfor havde han ikke set det? Luften var kold og der stod hvide skyer ud fra hans mund og næse for hvert åndedræt. Han skuttede sig. Det var ikke bare kulden der gav ham gåsehud. Vinteren fik alting til at virke mere skummelt. Intet under at der var noget der hed vinterdepressioner. Mørket var uhyggeligt og klaustrofobisk.
Han følte sig iagttaget. Sådan havde han det altid i mørke. Men denne gang virkede det bare mere håndgribeligt. Ikke en lyd var at høre, ikke engang de forbandede fugle, der ellers var så gode til at kæfte op. Biler kunne han heller ingen se af. Der var kun ham og mørket. Hvorfor var lygterne ikke tændt? Uvilkårligt satte han i løb. Rædslen stod malet i hans ansigt. Hvor var alle mennesker? Fornemmelsen blev stærkere. Noget slemt ville ske. Han prøvede at berolige sig selv. Det var bare stress og så det faktum at hele morgenen havde været noget værre møg.
Nu styrtede han af sted. Han løb for sit liv. Mørket syntes at klæbe til ham og han kunne ikke ryste det af. Nogen var efter ham. Eller noget. Hvad vidste han ikke, han bare løb…

BÅÅÅÅT!! Bilen svingede for at undvige, men det var for sent.