Erik vågnede tidligt denne morgen med en sær fornemmelse af, at ikke alt var som det skulle være på hans arbejdsplads. Aviserne skrev dagligt om fyringer og lukning af firmaer. Selvom der ikke var direkte krise i hans afdeling, så havde han alligevel en følelse af, at noget var i gærde.
Med et suk svingede han benene ud over sengekanten. Som vanligt tændte han for kaffemaskinen, der bryggede de forudsigelige 2 kopper kaffe, imens han foretog de obligatoriske morgenritualer på badeværelset.
Klokken 7.00 forlod han huset. Efteråret var sat ind, og den første storm var i vente. De tunge skyer slap regnen i kraftige skyller. Vejen til bussen føltes ekstra lang denne morgen. Tankerne løb i forvejen til arbejdspladsen. I går havde direktøren kaldt Eriks nærmeste leder ind på sit kontor, mens de begge kastede stjålne blikke på ham. Det var ikke tilfældigt, det var han sikker på.
En kold vind jog imod ham, og han måtte bøje sig fremover for ikke at blive ramt af en håndfuld våde blade, der slog op fra fortovet.
En anden ting der slog ham var, at kollegaerne var blevet siddende og arbejdede uanfægtet videre, da han rejste sig til fyraften Vidste de noget om kommende fyringer og forsøgte at vise deres duelighed ved at arbejde over?
Erik var nu ganske sikker i sin sag. Han var udset som offer for nedskæring. Alderen 56 år var ikke længere attraktiv i dette tekniske samfund. Ganske vist havde han ikke haft nogen sygedage i over 8 år, og han var også punktlig. Hans arm var heller ikke for kort, når det drejede sig om at hjælpe lidt hist og pist. Alligevel følte han nu, at hans arbejdsdage var talte.
Bussen kom og med tungt hjerte satte han sig op i den.
20 minutter senere stod han af og kunne nu se, at der var tændt lys på kontoret. Resten af bygningen henlå i mørke. Hvad skete der?
Med bankende hjerte gik Erik op ad de 42 trin og lyttede ved døren. Der var helt stille. Forsigtigt trådte han ind, hvorefter han mærkede en arm på sin skulder. I en refleks slog han fra sig med en overraskende kraft.
Han nåede lige at se direktør Jønsson falde bagover inden han vendte sig om at så kollegaerne holde et stort banner, hvorpå der stod: Tillykke Erik – Du er kåret som årets medarbejder!