Kære Fyldepennen, Kære Du!
Mit navn er Simon, jeg er en gut på 39, førtidspensioneret og jeg skriver her fordi jeg sidder med en idé til et projekt, jeg søger samarbejdspartnere til og som jeg håber at finde her.
Sagen er den, at jeg længe har haft ønsket om at slå mig ned i Ukraine med henblik på at skrive bøger; naturen ved Sortehavet ved Odessa er skøn, der er SUPER billigt (købekraften kan ganges med en 4-6 alt afhængig af vare og område) og muligheden for permanent opholdstilladelse er forholdsvis overskuelige, når man kommer fra Danmark.
Der er med andre ord enorm god base for at udleve drømmen; at sidde ved havet, nyde solen, bølgernes brusen, freden og så bare gå igang med det, der har været et helt liv undervejs; at være forfatter.
Men, selv om en engang sagde om det at skrive, at "det er enormt nemt, man sidder der bare og bløder", så skal der "noget indenbords" når dagens arbejde er ovre; der skal andre mennesker til.
Siden jeg er helt sikkert ikke den eneste, der har det behov, så har tanken cirklet i mit baghovede de sidste par dage; hvad hvis man, ganske enkelt, lavede et internationalt forfatterkollektiv i området..?
En flybillet fra Norden til Ukraine koster 900-1.500,- (alt afhængigt at bagage), og har man et budget på 2-3.000,- om måneden dernede, så lever man GODT.
Med andre ord, priserne in mente, så kan man etablere rammerne for skrivelystne, fra hele verden; stå med en lille "højskole", med løbende udskiftning (jeg tænker, at man nominerer et ophold til Ca. de tre måneder man kan få "gratis" på tourist-visa) - at man sørger sociale rammer og tiltag, der minder om dem man finder på Grundvigske Højskoler herhjemme; sang, mad, fokus på læring, personlig udvikling og undervisning i mindre grad, samt dage med kritik og gennemlæsning af de, der har lyst til at få kritik på deres værker.
Det er på tegnebrættet endnu, og der er meget, der skal på plads, men kan du se dig selv i dette projekt, og har du lyst til, omend ikke andet, at sparre om det, så send mig en mail her på sitet, eller skriv i tråden, så bider vi til benet. :)
Kort om hvad jeg kommer til bordet med; tid, og penge.
Jeg håber at høre fra dig.
Mvh
Simon