Jeg ved ikke hvad, der er galt med mig. Men jeg er helt kulret glad. Mine lunger raller. Jeg hoster og skranter, og jeg er træt. Men, jeg er kiste glad. Ja faktisk tror jeg, jeg blev ramt af ham med de søde replikker og de smukke øjne. Ved ikke hvad han bilder sig ind, ikke at se mig an bare én gang mere.

Jeg har læst hans sms og mine igen, og fundet frem til, at det jeg har skrevet er ganske ganske fint. Og har derudover virkelig tænkt, at det er jo er latterlige små detajler i livet og virkeligt er ligemeget i de større perspektiver han kæmper med. Og så har jeg tænkt, at det han har skrevet er lidt mærkeligt dommedagsagtigt. 'Jeg har tænkt meget over vores super hyggelige aften/nat/morgen på Roskilde, men det er ikke nogen god idé at vi holder kontakten. Trust me. Sov godt søde dig.'....Holder kontakten? Lyder så radikalt. Manden arbejder tre skridt fra mig, og er venner med min veninde. Måske er det bare en undskyldning for at synes at jeg ikke er hot nok, interessant nok. Men hvor selvfedt det end lyder, så tror jeg bare ikke det.

Den konklusion kunne han være kommet til senere - bevarres. Uden tvivl. Men ikke endnu, sådan virkede han ikke da han gik. Mmm, æv. Jeg ville gerne se ham igen. Ved ikke, hvorfor jeg pludselig blev så ramt. Men det gør mig kulret og glad. Og mærkeligt nok føler jeg mig strålende lækker med at hammerslag. Gid jeg kunne have samme effekt på ham, for jeg tror, det er der skoen trykker, der og så angst for for lavt energi niveau, angst for at være alt for meget opslugt af sit eget helbred.. sådan nogle ting.... Grotesk eftersom manden virkelig var smuk og fantastisk. Jeg prøvede at sige det til ham, og han gav mig de største dejlige knus og sukkede ... men enten synes han ikke jeg var lækker nok til at sige noget tilbage, eller også følte han situationen ydmygende... som om jeg havde ondt af ham. Hvad ved jeg. Jeg ville gerne lære ham bedre at kende.

Jeg går og drømmer lidt gør jeg. Samtidig med at jeg er småfornærmet. J er gledet i baggrunden. Bare pga. en tilfældig one-nighter, jeg bare kunne mærke var et godt menneske. Det er jo fantastisk.

Og imellemtiden vil jeg lade mig stråle og lade som om jeg er smask forelsket i en, der vil have mig :)


Og og og, så har fyr skrevet de sødeste og små-arrige mails til mig. Det er derfor man kan lide fyr. Fordi han er større end sig selv, og fordi han er verbal og udtrykker sig. Det er nok de vigtigste karaktertræk, jeg kan komme i tanker om. 'Du er en sød pige, S, men du er afsindig klodset engang imellem. Du var ufatteligt dum og egoistisk at ridse mit billede af dig, hvor vi kunne have indgået en stiltiende aftale om bare at være gode venner den aften. Istedet ignorerede du mig på pinligste vis'. Ja ja. Jeg er glad. Glad fordi fyr alligevel gider skrive til mig, og tænker om mig at jeg er værd at holde kontakt med, glad fordi alt jo i virkeligheden er godt. Sommeren er god for menneskene.