Dvs. så er den hjemme, den der irriterende følelse af ikke at blive svaret, når man er kommet til at sige 'savne'. Jeg er dum... men jeg har jo lovet mig selv ikke at blive alt for flov over de ting, jeg skriver... og lovet mig selv, ikke at holde unaturligt igen heller. Så derfor skal jeg bare lige slappe lidt af, og huske at jeg faktisk glædede mig til at forlade lille fyr og komme hjem, da jeg tog afsted.


Jeg skulle have været på kursus disse to dage, men det er desværre aflyst. Mmm, havde ellers glædet mig sådan til at komme igen. Så må jeg jo klare det selv alligevel.

Tog hjem til forældre, da jeg hørte om aflysning. Her er hav, smukt, dejlige forældre og fuld af hygge.... og som altid også fuld af gæster. Fatter ikke at hun orker hende mor, men hun er en stor værtinde-bombe. Hun kan simpelthen ikke styre trangen til store Bergmanske-arrangementer med rødvindsfulde venner. Og selvom man ikke får ro eller fædrende opmærksomhed, så helt ærligt... elsker jeg det. Mine forældres venner er dejlige (langt de fleste af dem i hvert fald). De er så heldige hele den flok, at have hinanden på den måde,... og de er gode til at holde kontakt på tværs af vande og lande.... denne gang var det et Belgisk/Dansk par, der nu er bosat i Frankrig... deres to piger var også med. Totalt multi-language piger på 40 og 42, der lever internationale liv, og taler dansk med forfinet blød og afmålt accent. Den ene lever som medfølgende hustro i de varme lande, og den anden er fraskilt to gange, har to børn og er arbejdende.... og gæt, hvem jeg synes er coolest. Utroligt hvad det gør ved mennesker at overvinde modgang! De bliver så dejligt løse i betrækket....har jo ikke mere facade at miste, og ender med bare at efterlade den mest fantastiske seje udstråling.