17 år siden

Farvel på den absolut dejlige måde

Da Mikkel på en måde fik ...
Olivia Birch...
9 år siden
I'm not perfect and I kno...
MysteriousGi...
12 år siden
At træffe en beslutning
Baru
2 år siden
Life could be simple...
Michala Esch...
7 år siden
Fransk gummi
Tine Sønder ...
11 år siden
første skoledage og leven...
Michala Esch...
15 år siden
Tanker
Racuelle Hei...
7 år siden
Den årlige kaosdag - Kasp...
Kasper Lund ...
8 år siden
Morgens musik
Halina Abram...
7 år siden
Dagen i dag
Salomon
10 år siden
Dag nr. 5 på fyldepinden....
Gaffa Brandt
12 år siden
Hvorfor er jeg så vred?
Neola
4 år siden
Kære natbog (I)
Olivia Birch...
10 år siden
Sørgebind
Olivia Birch...
9 år siden
Mails og tårer
Ace Burridge...
12 år siden
Farvel til ”vores udveksl...
Carsten Cede...
10 år siden
Aaaangst!!!
Camilla Rasm...
17 år siden
This is not a Bridget Jon...
Camilla Rasm...
10 år siden
Så er det nu
Josephine Lø...
10 år siden
Selvdestruerende selvreal...
Kasper Lund ...
8 år siden
Godnat morgen
Hannah White...
9 år siden
at turde er at miste fodf...
Julie Vester...
11 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
10 år siden
Hvis jeg havde tid.
Jytte Westen...
11 år siden
Sæsonpræget spisevaner 24...
Anna Gammelg...
2 år siden
Lidt om at fodre dagbøger
Jakob Juel (...
6 måneder, 24 dage siden
Tørret frugt og gamle und...
Carsten Cede...
6 år siden
Meningsforladt tankemylde...
Kasper Lund ...
10 år siden
Driving home for Christma...
Camilla Rasm...
8 år siden
Skriftlige prøver ... Slu...
Anne S. Chri...
11 år siden
Hr Solsort
Peter
9 år siden
Første indlæg og ny tid
Miriam Lidbe...
7 år siden
Den søde.
Ruth Christe...
8 år siden
Hun fik Cohen forærende
Olivia Birch...
8 år siden
Ring the bells that still...
Bastian
12 år siden
Det her er ikke mit land
Olivia Birch...
10 år siden
Han har jo ikke fyldt noget. Vi har ikke set hinanden - hvem vi var osv. ordentligt, kun rørt hinanden.... Og så kom han alligevel igår, som vi havde aftalt, for sådan var han. En rigtig god gedigen fyr. Der holder sin aftaler, og mener hvad han siger.

Og det var så dejligt at være hinandens ordenligt en aften og en lang morgen.... hvor vi var ærlige og vidste præcis, hvordan vi havde det, med hinanden med fortiden og fremtiden.

Jeg er så taknemmelig for at han gad skrive til mig den gang, at han gad mødes selvom jeg havde sagt, at jeg var alt for heartbroken, at han var Mr. Pushy på første date.... Og han sagde også, at han var vildt glad for, han havde gjort det, selvom jeg aldrig måtte lade J være det første folk fik at vide en anden gang. Det var noget han havde haft oppe at vende med flere i kollektivet, inden han turde se mig. Han var blevet ret stødt.

Han vil familie og børn, og det snart.... og jeg er bare ung og dum og forvirret. Jeg vil bare en, der vil mig, der vil oplevelser og forandring i ny og næ. Og jo, jeg vil da gerne have børn. Men det er ikke det første, der skal ske, hvis jeg bliver forelsket.

Jeg tror igen på ærlighed. Det har Mr. lige med et slag givet mig tilbage. Og jeg forstod det rigtigt imorges. Det er præcis den nærhed og kontakt, der kan komme ud af det, som jeg altid har troet på, men som J på en eller anden måde fik dementeret gang på gang på gang på gang.

Senest i øvrigt i en telefonsamtale idag om det at vi skulle mødes i aften, fordi han ikke vil snakke i telefon, men gerne vil ses. Det kunne så ikke alligevel blive på et fast tidspunkt, og jeg gad i virkeligheden slet ikke. Men noget med at han kunne ringe, når han var færdig.... åh, jeg griner. Hvorfor har jeg egentlig været vild med den arrogante stodder. Gu gider jeg da ej vente på at han skal ringe, Jeg har jo ikke engang lyst til at se ham, men ville bare gerne snakke lidt med ham for at undgå ubehagelig skjulte sandheder dukke op, når jeg er hos vores fælles venner osv.

Men altså, det der, det gider jeg ikke. Så må jeg klare en ubehagelighed engang imellem. Det kan sgu ikke være værre end det her lort. Der findes folk som Mr. og godt nok var jeg slet ikke vild med ham, men han var et ordentligt menneske. Sådan et vil jeg tilbage til at være, og sådan nogle vil jeg omgåes. Ikke selvfede stoddere, der taler om at man skal fylde sin egen tid, alt imens de stjæler den ved at lade en stå standby. Ikke på vilkår.

I øvrigt har jeg lige snakket længe i telefon med min søster. Min dejlige lillesøster og det var rart. Hun har været så langt væk så længe. Hun er ude i mine forældres hus med en veninde. Og nyde solen og havet, den heldige tøs.


Det sidste Mr. sagde var: 'Vi ses lige pludseligt' - og jeg kunne øjeblikkeligt huske, hvad det var jeg ikke kunne lide. Det er bare sådan en lidt plump-smart replik, som der var for mange af.

Et andet sjovt eksempel var, da vi snakkede om det med børnene og jeg sagde, at han på den måde var mange kvinders drøm... og han helt seriøst svarede, 'Ja, og jeg er faktisk også ret god til børn' ...åh, jeg slår mig selv på lårene af grin. Det er vildt sødt, men også utroligt tungt :) Der skal grines fister, når man siger sådan noget om sig selv! Du skal sgu ikke sælge dig til mig. Det fede var, at man gerne måtte grine.


Jeg fortalte det til min søster. Vi grinede sammen af Mr. på en sød måde.... og så snakkede vi om min mor. Et eksempel på at man gerne må grine af folk, man kan lide, uden at det er ondt. Vi havde siddet og sprog-gakket over et middagsbord, hvor mor var der, og var kommet til at nævne: 'Hvis jeg ikke kan så kommer jeg, men hvis jeg kan så kommer jeg ikke' (pause-problematikken)

Mor som jo er fra Holland, sad længe og kunne ikke fange den. Og så sagde hun resolut 'Sådan en mand ville jeg aldrig invitere!' Hun er fandme så sjov... og sådan en replik er slet ikke selvironisk fra hendes side, men man må gerne grine af hende. I øvrigt var hun derefter helt ligeglad med pauser, og den egentlige betydning. Nu havde hun besluttet, hvad der var væsentligt ved den replik.

Hilde den for fede familier.

Min Oma kunne noget tilsvarende. Engang sad hun og kiggede ud over udsigten fra mine forældres spisebord. Marker og flot himmel. Og hun sagde, hun nød det, og min far spurgte hende om, hvad hun så. Hun svarede at hun sad og nød bølgernes skumtoppe og de fine hvide lam. Hun var lettere svagtseende på det tidspunkt, og min far måtte gøre hende opmærksom på, at der altså kun var marker. Min Oma svarede temmeligt upåvirket af situationen:

My imagination is fare better than your reality.
Og igen måtte man heldigvis gerne grine, selvom det aldrig var et forsøg på at være morsom, men bare en beslutning.

(Luk røven lille svigersøn! Luk røven Sjoukje... Mr. er sikkert god til børn, helt sikkert og held og lykke med dem, jeg ønsker dig det bedste.)

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Farvel på den absolut dejlige måde er publiceret 25/05-2008 14:09 af Pletfrit Sind.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.