Og selvfølgelig sidder man kl, 23 og har glemt, hvorfor han var irriterende, og tænker over, hvorfor han var så sikker på, at jeg ikke skulle være mor til hans børn, og at han havde kønne søde øjne og smilehuller, og at vi med tiden kom til at elske dejligt, og at han udstrålede ro og selvsikkerhed osv. osv. osv.

Jeg smiler. Jeg er en typisk tøsespasser. Jeg ville ham jo ikke. Og jeg har været boblende af glæde igår, over at vi havde det så ens. Og lysende af tilfredshed imorges da han gik, og vi havde det så enigt og så godt. Det var ikke hans ønske alene. Jeg har haft det sådan hele tiden - husk det nu. Og jeg ved det godt. Det er et godt minde, en fyr jeg slet ikke behøver være bange eller pinlig over at møde igen. Alt har været godt og nemt og dejligt.

Åh, lille dumme frøken. Jeg har haft det godt med Mr. Jeg tror på.... gode mennesker igen. Man behøver ikke være alene om at ønske noget, der er ærligt og tillidsfuldt. Jeg har fået tillid. Ærgeligt, at jeg ikke kunne blive forelsket fordi en stodder har studset mine følehorn. Ærgeligt i den grad.