Julen strømmer ind. Selv jeg, er så småt ved at være klar til at sætte facaden op. Smile til pigen i supermarkdet og ønske hende en glædelig jul. Fortælle mor, hvor glad jeg er blevet for den hjemmestrikkede sweater hun har givet mig.
Det er nu jeg skal til at sidde i kirken og høre på hvad Jesus engang sagde. Jesus, manden jeg ikke engang tror på er Guds søn. Men tratitionen tro, tager vi alle en tur i kirke og ønsker alle en glædelig jul.
Jeg går hver aften op til min bedstefars grav og sætter et lys i december måned. Men der er jo lige så koldt og mørkt i januar og febuar...

Hvert år, køber jeg gaver og bruger timer på at pakke det hele flot ind, så folk kan få æren af at flå papiret i 1000stykker for at komme ind til gaven, som de bliver en smule skuffede over.

Hvert år får vi at vide at julen ikke er om at få, men at give, og hvert år får vi mere end vi giver. Hvert år fylder vi vores hjem med julenisser og sager.
Bilder små børn ind, at det er julemanden der kommer med gaverne, istedet for at sige sandheden "JEG har knoklet røven ud af mine bukser for at du kunne få, lige præsis denne her gave"
I stedet lader vi løgnen om en overvægtig mand med skæg kravle ned gennem vores skårsten.

Julen er en fed lorte løgn, og rend mig i traditionerne. Ligemeget hvor ofte jeg tænker denne tanke, danser jeg alligevel glædeligt med rundt om juletræet den 24, og føler at englene er over os.