Mandag aften skrev jeg godnat besked til th, efter at have brugt søndag/mandag morgen med ham. Fik en tilbage. Savnede mig, håbede snart vi ku ses igen. Det er torsdag i dag så vidt jeg ved, og har ikke hørt en lyd fra knægten eller omvendt. Vi kan ikke mere. Det hele er ødelagt. Er så glad når jeg er sammen med ham, men bliver utrolig usikker og ked af det, når han ikke er her. Ikke en gang et 'held og lykke' med køreprøven. Hvad havde jeg da også regnet med? Han er jo kun min kæreste... Fede lort... Og den gik forresten ad helvedes til. Prøven. Jeg kører som en lort, og når jeg får det kort, så ligger jeg det i min pung, og så kører jeg aldrig nogen steder. Det tør jeg ikke. Jeg er en levende lort bag et rat.

Men ved slet ikke.. hvis ikke han skriver i aften.. og hvis ikke... og så meget. Burde bare skrive til ham, men så er det ikke ham der viser interesse. Så er det mig. Så er det mig, der ikke kan holde til det. Og vil se hvor længe han kan lade mig være. Det går sgu lidt af lort. Der er ikke ret meget iih-jeg-er-så-nyforelsket-at-jeg-ikke-kan-lade-være-med-at-skrive. Nogle gange. I perioder. Det skifter nærmest fra uge til uge, og det driver mig til vandvid. Tanken om, om han leder lidt efter en anden, om han gerne vil ud af det, gør mig så ked af det. Fordi jeg ikke bare kan sige: Jeg VED han ikke leder, Jeg VED han er min. Jeg ved ikke en skid længere. Fraværet gør mig sindssyg.

Har det så fantastisk i skolen, men når jeg sidder alene, uden alle mine venner omkring mig, uden så meget, så går det galt. Så er jeg bare fraværet af savn. Jeg ved ikke hvad jeg skal give mig til. Jeg synes det hele er en omgang kage med os, for jeg elsker ham så højt, og ved også at han holder af mig, jeg ved bare også at det ikke er nok i længden. Der mangler noget, der er noget der er helt galt. Jeg er så forvirret. Og ved udemærket godt hvor smadret jeg bliver, hvis ikke han skriver i aften. Hvis ikke der sker et eller andet.