Jeg tror det er tid. Tid til at slappe af. Gå ind i mig selv og tage en pause. Fra det vilde liv. Fra fredag og lørdag som de ser ud nu. Har det bare som om at jeg svigter Be hvis jeg siger fra. Som om at dropper noget, jeg har lovet hende: at være vild, festelig, knald og farver. Men er gået i stå. Jeg er festelig når jeg tager afsted men det er blevet for meget det hele. Synder, for fanden hvor er jeg træt af den måde jeg bliver venlig på, over for venner. P for et par uger siden, og be's fætter i lørdags. Holdte i hånd. Harmløst, og det er jo sådan jeg har det, at jeg synes det hele er harmløst, mindst. Men det hjælper bare ikke, når jeg ikke ville have at th skulle holde nogle som helst andre end mig i hånden. Elsker ham så højt. Han er den eneste. SÅ hvorfor gøre det. Bliver hel når jeg ligger i armene på ham. Han får alle mine sår, revner og sprækker til at heles. Han gør mig glad. Og vil for guds skyld ikke miste ham pga. dårlig samvittighed eller den slags synd. Eller den slags. Alt den slags lort. Vil bare ha ham. Og kun ham.
Han er min helt alene. Og jeg vil kun være hans. Han er alt hvad jeg nogensinde har drømt om. og mere til. Vil stoppe med alle de byture. Det er blevet for groft.