Tirsdagen startede allerede klokken 04.
Kan ikke helt se logikken i mit søvnmønster men jeg har ingenting, som jeg behøver at stresse over. Derfor stod jeg op…

Jeg har fået syet 2 pudebetræk!!! Sådan. Nu mangler jeg bare at kunne betjene en boremaskine og jeg kan kalde mig UAFHÆNGIG!

BBC-food har kørt hele morgenen. Faktisk er det helt perverst at sidde og glo på madprogrammer så tidligt. Det er alt andet end morgenmad der bliver tilberedt men der i mod tunge middagsretter.
Men det er det eller tegnefilm (ok der er jo faktisk morgentv på tv2).

Faktisk er jeg blomstret lidt op herhjemme og fået gang i alle mulige projekter…ideerne strømmer forsat ud af mit hoved.
Det er en start og sgu da en udmærket vej ud af passiviteten. Men jeg bliver også nødt til at tage affære hvis jeg ikke skal visne helt hen i denne ”ledighed”.

At være langtidssygemeldt…oh boy. Det er jo hvad jeg er!!! Men det er først nu det egentlig går rigtig op for mig, ja det er først nu jeg rigtig kan mærke hvad det egentlig vil sige, konsekvenserne af dette, problemerne…det har taget mig halvanden år!!!

Nu hvor det værste slør er væk fra mine øjne, er det som jeg mærker tiden på en anden måde. Dagene flyder ikke sammen på sammen måde som før. Dagen begynder at føles som MIN, MIT ansvar, MIN tid, MIT problem, MIN beslutning. Det lyder godt, det er måske også mere behageligt at føle et greb om sin tilværelse, frem for at føle sig overladt til tilfældighederne og krybe langs listerne i frygt for hvad sindet vil byde.
Mine øjne ser mere klart nu – på godt og ondt! Hvad der før gjorde ondt og trykkede mig, tja det er her stadig men jeg kan bedre få hele molevitten på bordet og sige HVAD SÅ???

Måske har accepten været det vigtigste?! Accepten af, at livet pt. ser ud som det gør, at min situation er som den er. Måske har accepten fået mig ned på jorden, givet mig et valg…et valg som jeg stadig ikke føler at have truffet.

UHH det her vist lige lovlig dybt og jeg kan vist ikke helt følge med nu. Jeg begynder at gabe og erkender at 4 timers søvn alligevel ikke har været nok.

ADSL er bestilt. Sådan! Nu er det gjort og jeg ved jeg bliver glad for det. Det er modem-arrangement pisser mig helt vildt af og jeg tror ærlig talt ikke jeg sparer en dadel på det. Konstant skal jeg huske og logge af og på…jeg mister ofte mit arbejde mellem disse opringninger og ARRRHHHH, det er bare langsomt og tåbeligt. Fandme også om jeg ikke skal velsigne mig selv med en bedre internetforbindelse når jeg har så meget tid og bruger nettet dagligt.

”Når rekrutterne er færdige her, kan de filetere en ko helt uden den opdager det”!!!

Hvem sidder dog og finder på sådanne sætninger??? Genialt!!!