En hyggelig middag med LM inde i byen. Trods det var det første jeg fik i maven var min sult alt for lille. Buffeten var ellers rigtig flot denne gang. Sidste gang jeg var på RizRaz var det sgu ikke så lækkert som i dag.

Manglende appetit og bragende træthed har fyldt denne dag. Ja jeg ved jo hvorfra det hele stammer, så mere gider jeg egentlig ikke gøre ud af det. Mit lallende blodsukker er jeg jo selv skyld i men vingummi-sutterne er suttet i maven, som nu knager og brokker sig højlydt.
Kan man ikke få vin må man tage vingummi.

Han er jo altid ked af det oven på sådan en tur. Han kommer altid til sig selv og bliver ramt med dårlig samvittighed. Jeg ved godt at det ikke er hans mening at dykke. Det gør sikkert mere ondt på ham end dem omkring ham. Dog ville jeg ønske jeg kunne lære hvordan jeg bedst tackler hans nedture. Jeg overvejer at søge råd og vejledning i hensigt om at passe bedst på vores forhold. Det er et ansvar der skal fordeles lige mellem os, det ved jeg, men ét sted må jeg starte.

Køkkenet ligger nu næææsten fordelt i kasserne, kun nips og skidt er der tilbage. Lejligheden ligger nu mørkt og rodet hen. Jeg forlader snart dette hjem, men hvor har jeg dog nydt det i disse år.

Mørke og rod ligger også inden i mig. En følelse af at være fortabt og alene i mig selv forekommer mig lig’som mere tryg end fokusering på alt det gode. I morgen håber jeg at gribe dagen an med fornyede kræfter. Jeg vil splitte træningscenteret ad og råbe ”HIT ME” når tandlægen skruer op for hendes liderlige bor.

Ja i morgen vil jeg gribe dagen med fornyede kræfter!