Forårsnadver til online-u...
Camilla Rasm...
9 år siden
Næsen i en bog.
Ruth Christe...
8 år siden
Svampe
Halina Abram...
7 år siden
Fra en kasse til skjerme
Halina Abram...
7 år siden
Den gamle gartner
Peter
10 år siden
savføre
Peter
11 år siden
Det at blive mand
Ace Burridge...
12 år siden
Split mig ad - Kasper Lun...
Kasper Lund ...
8 år siden
Tankers paradis?
Katrine Søre...
11 år siden
Skraldenyt
Hanna Fink (...
8 år siden
Meningsforladt tankemylde...
Kasper Lund ...
9 år siden
Den Mørke Tid
Fru Flohr
1 år, 11 måneder siden
P's liv, en skriveproces ...
Camilla Rasm...
11 år siden
Nyt maleri
Jytte Westen...
9 år siden
Pause
Hanna Fink (...
10 år siden
ressourceforløb the end
Martin Micha...
5 år siden
Og tænk engang, jeg flytt...
spinosi
11 år siden
3 hjullers cykel
Halina Abram...
7 år siden
Den søde.
Ruth Christe...
8 år siden
I dag har jeg vidnet i retten. Det drejede sig om den episode jeg var øjenvidne til sidste sommer på Nørreport station.

I går aftes blev jeg sgu nervøs. Kunne jeg overhoved huske hvad der skete den morgen? Hvad ville jeg blive spurgt om? Hvordan ville det foregå?

For 4-5 måneder siden blev jeg kaldt til genafhøring på politigården. Imponerende nok, passede den vidneforklaring jeg gav dér nærmest 100% med den som jeg gav betjenten den pågældende morgen. Men det er var jo alligevel lang tid siden og jeg blev bange for, at jeg ikke ville kunne huske alle de detaljer.

Det var lige som på film! Retssalen var kæmpestor, der sad et hel panel på 3-4 dommere, en hel masse nævninge, 2 forsvarer, en anklager, de tiltalte og en hel masse publikum. Jeg skulle sidde midt i hele gildet og tale ind i mikrofoner.
Heldigvis fandt jeg min dagbog i går aftes, hvor jeg havde nedskrevet alt fra episoden den følgende dag. Den hjalp mig ret meget til at genopfriske det hele og jeg kunne svare sikkert på alle de spørgsmål jeg fik stillet. Kun et par gange følte jeg mig i tvivl, men det var da forsvarene ville vide hvem af de tiltalte der havde gjort hvad og sådan.

Men det var ret overvældende. Da jeg var færdig havde jeg ikke lyst til at blive og overvære resten af retssagen. Jeg skyndte mig at gå. Jeg havde ingen lyst til at sidde og kigge på de to personer jeg lige havde vidnet i mod.

Det gik hurtigt op for mig, at mit vidneudsagn er meget afgørende i hele denne sag. Kronvidne som mor kaldte mig! Jeg husker ellers at der var en anden fyr foruden mig til steder. Det var bla ham der hjalp mig med at få gutten op fra sporene efter de to voldsmænd var stukket af. Men han var ikke til at se nogen steder ved retssagen. Den unge fyr det hele gik ud over, var der også. Jeg kunne sagtens kende ham og havde så meget lyst til at snakke med ham. Han havde selv ingen videre erindring om episoden så mit vidneudsagn kan meget vel være med til at give de tiltalte den rette straf. Der har vist aldrig været tvivl om deres skyldighed, men det er vel et spørgsmål om hvorvidt de skal tiltales for vold eller forsøg på manddrab. Mit vidneudsagn vil gavne det sidste, hvilket jeg fandme også kun synes er fair. De kunne sgu ha’ slået ham ihjel!

Men nu er det overstået og jeg håber at jeg får dommen af vide på en eller anden måde. Jeg må holde øje med nyhederne.

Jeg gik direkte hjem i brædderne og har sovet hele eftermiddagen. Babyen moslede godt rundt inde i min mave under retssagen. Han har vel kunne mærke at jeg var nervøs og utilpas ved situationen.

L hentede den nye bil i dag og i morgen skal vi ud og give den gas!

I aften skal vi til middag hos Ma…er allerede skide sulten! Er hele tiden sulten.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Kronvidnet er publiceret 13/04-2007 18:34 af Bastian.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.