Eftermæle.

Jeg er ikke en slave - Ka...
Kasper Lund ...
8 år siden
Ferieslut
Hanna Fink (...
10 år siden
Den årlige kaosdag - Kasp...
Kasper Lund ...
8 år siden
Bornholm1
Michala Esch...
16 år siden
Skøn sommer og smart syma...
Michala Esch...
14 år siden
Hjemkomst
Hanna Fink (...
10 år siden
P's liv, en skriveproces ...
Camilla Rasm...
11 år siden
Dawn Under
Ruth Christe...
8 år siden
Barndomsdrømme - Kasper L...
Kasper Lund ...
8 år siden
13 dage endnu... måske...
Michala Esch...
15 år siden
Once upon a time
Morten Aske ...
11 år siden
Oktober
Camilla Rasm...
11 år siden
Torsdag d. 3/8-2018
Smukke Emma
6 år siden
Farvel til ”vores udveksl...
Carsten Cede...
10 år siden
Glædelig Jul til alle
Poul Brasch ...
9 år siden
Galde med sukkerglasur og...
Olivia Birch...
9 år siden
Endnu en gang er vi blevet bevidste om, at vi ikke må udsætte til i morgen, hvad vi kan gøre i dag og vi ikke ved, hvad dagen vil bringe, før solen går ned.

Der skete en tomrum i mig, da jeg erfarede, at Dorph er død. Det kan bare ikke passe - det dejlige menneske, så varm og så god overfor sine venner og ikke at glemme så kærlig og opmærksom overfor sin Nanna.

Der vil ikke ligge flere "nye breve" fra ham i postkassen og betragtninger af Guffes hundestreger må vi undvære for ever.

Jeg mødte Dorph to gange og disse møder vil stå for mig, som et rigt minde, for han var virkelig - en ven.
Første gang var for knap et år siden til Fyldepennetræf hos os. Jeg har lige stået og kigget på rammen, som jeg fik til træffet - med en lille opmærksomhed fra hver af de "pennere" der deltog. I rammen sidder også digtet, Dorph skrev til mig - og det digt - ja, alle de dejlige ting, der er i rammen, har i dag fået en ny og dyrebar betydning for mig.

Dorph har senere fortalt mig, at han var meget nervøs, da de ankom på den "bette gård", som han kaldte vort hus - men inden længe mærkede han næsten overjordisk rummelighed, varme og kærlighed blandt os, der var samlet, så hans nervøsitet ændredes meget snart til en varm tryghed og glæde. Han slapppede af og var tryg, så den gode stemning fik det hele til at synes let og rart. Dorph var parat til at tage med til næste træf og så ville han bestemt tage konen med.

Anden gang jeg mødte Dorph - denne gang også Nanna - var en vinterdag i Mols Bjerge sammen med andre venner. De var så søde de to sammen - sad der sammen i sofaen og flettede fingre. To hjertelige og varme mennesker, der i denne lille flok følte tryghed - to dejlige mennesker, hvis liv ikke altid har været en dans på roser,

Nu er Dorph ikke mere blandt os - jeg håber, at han har det godt, der hvor han nu er. At han dette sted mærker den næsten overjordiske rummelighed, varme og kærlighed - for det har han virkeligt fortjent.

Min dybtfølte tanker går til Nanna, der så pludseligt har mistet sin kære mand - der står så alene tilbage i dyb smerte og savn.

Æret være Dorphs minde.

Stille hilsen Ellen.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Eftermæle. er publiceret 20/09-2005 23:45 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.