Kære Fyldepen..

Du skal vide, jeg er glad for jeg har fundet dig, og hos dig får mulighed for at komme af med mine tanker og frustrationer !
(Tak for kommentarer til mine skriverier, og undskyld, hvis jeg ikke lige har fået svaret !)
Meeen, du FYLDER gør du !
Selv midt om natten kører dine sjove, spændende, alvorlige debatter rundt i hovedet og det er ikke særlig sjovt, når jeg hellere vil sove !!!
Samtidig er jeg bare lidt imponeret over mig selv - det er vel ok ? - at jeg ta'r del i den slags! Dét havde jeg vist aldrig gjort før... Før d. 23-11-02..

I aftes var jeg i sorggruppen - det der fyldte der var SKADESTUEN!
I går kom Kjeld med nogle papirer fra dengang, bl.a. en brochure om hvad der sker, og hvad man skal huske på ved dødsfald.
Jeg faldt helt ned da jeg så den, ka' slet ikke huske jeg har set den før, og i den stod lige netop nogle af de ting, jeg er så ked af, ikke skete der på skadestuen! Ked af ingen foreslog at vi sammen gik ind og gjorde mine drenge i stand, "hyggede" om dem med lys og måske musik/sang, fik en lok klippet af deres hår............

Altså, arbejder du hvor du kommer ud for at stå med pårørende til pludseligt afdøde, så vid, DU skal træde i deres sted, hjælpe og fortælle HVAD DER ER GODT AT GØRE !!
Måske skal du sige det 30 gange, men så bliv ved !!
Man ER meget langsomt opfattende i den situation... Og nu bagefter skide ked af, de ting IKKE blev gjort ! Ja, jeg er da kommet noget i tvivl om, hvorvidt de overhovedet blev vasket..

Noget andet er lægen.. Der gik flere timer før en sygeplejerske spurgte om vi overhovedet havde talt med en læge...
Nej !!
Så gik der vel en time mer' før han dukkede op. Vel at mærke en læge der ikke havde haft med Mathias og Andreas at gøre, han ku' kun læse op fra journaler...
Det samme med politiet, men dem ku' vi ikke få fat på da de betjente der havde været med derude var gået hjem, og det skulle være DEM, der snakkede med os.. Det var nok ok, selvom vi så først snakkede med dem dagen efter.

I brochuren stod der noget med at gi' sig tid !! og det gjorde jeg ikke, ingen stoppede mig! Eller viste mig den der brochure..
I dag sidder jeg netop med en følelse af det gik alt for stærkt hos bedemanden, at de helst skulle begraves så "hurtigt som muligt", det skulle jo overståes.. Ikke kun bedemandens skyld, osse min søster, syn's jeg i dag, måske er hun ikke enig..
Ville ønske jeg havde kunnet tænke for så var der nok lige gået nogle dage mere, hvor vi havde været om dem i kapellet og fundet et ben at stå bare lidt mere fast på..
Måske havde jeg osse fået flere ting med til begravelsen som er dukket op senere.
- Men tak, René, at du ringede og fortalte om sangen, Mathias selv havde ønsket !!! -

Så et rigtigt godt råd, hvis du nogensinde kommer i den her forbandede situation, eller står med venner/familie:
GIV TID !!! MASSER af tid...
Der kan ALDRIG ændres på de beslutninger, så de skal tænkes igennem, og ikke hastes igennem inden for det første døgn hvor al tankegang er nærmest umulig !!!

Nogle vil måske nu sige at jeg selv kørte hårdt på, selv ville det hele, og JA, det gjorde jeg, ville jeg.
Men INGEN stoppede mig jo, og fortalte hvor forkert det var ! Ikke forkert at jeg selv ville være med til det hele, men forkert at det gik så stærkt !!!

Et andet råd er at holde ved, når nogen mister, ikke holde sig væk, gå over på den anden side eller sige at nu må du da se at komme videre og hvad der ellers lyder af gode råd...
Lyt, vær der med knus og kram, og lyt igen, også selvom det kun er gråd der er at lytte til !!!
Hjælp gerne med andre børn, tilbyd måske at lave mad, svinge en støvsuger, køre med på kirkegården osv. Alt det den efterladte ikke selv orker.

Pyyha, kære Fyldepen, hvor er det svært at stoppe igen når det hele vælter ud og oven i hinanden, måske uden sammenhæng.
Jeg ku' nok bli'e ved i flere timer, men slutter nu for denne gang.

Hvis der er nogle der har spørsgsmål så er de velkomne, - bare de har tålmodighed med svaret.

Tak igen, Kære Fyldepen at du gider lægge øre til..