Kære elskede Andreas.

Hjertelig tillykke.
Hjertelig tillykke med de 29 på lørdag.

Ja, det er lidt på forskud i år, jeg er ikke hjemme i weekenden, desværre fik vi lagt vores kursus lige i din weekend. Men du skal selvfølgelig have din hilsen alligevel, og så vil jeg sidde og tænke på dig på lørdag.

Tænke på, hvad du havde lavet i dag, om du havde fået lov at være her. Tømrer, ja, det tror jeg ikke, du havde sluppet, men var du - og Mathias - flyttet til Sverige, som I talte så meget om? Havde du været gift, fået børn - ja alle de sædvanlige spørgsmål, der altid følger med. Og som ingen nogensinde får svar på 

Kan du følge os i dag? Det ville være godt at vide, men det får jeg nok heller aldrig svar på - jeg kan bare håbe, du kan, og synes om, hvad jeg laver. Måske undrer du dig over, jeg kan lave noget, uden jer? Det kan jeg også undre mig over, at jeg nu har klaret snart 12 år uden dig og uden Mathias, dét syntes da totalt umuligt dengang I døde. Men jeg klarer mig trods alt, altid med jer i tankerne, og ved at fortælle om jer, og så med jeres skønne søstre Tania og Nadia omkring mig. Og Kjeld ikke mindst.

Snart 12 år, jeg fatter det ikke, Andreas, og kommer aldrig til det.


De allerkærligste hilsener og knus
mor