Jo, jeg har vist fået klart overblik over ulykken, - det var heldigvis ikke Mathias eller Andreas der kørte, men Mathias's go'e ven Jacob, der nu ligger på Rigshospitalet. Ingen af dem havde drukket, deres prøver var 0,0!!! Ikke fordi jeg troede det var spirituskørsel, men det er "rart" at vide, hvis der skulle være tåbelige rygter!

Jacob må ha' kørt for hurtigt og mistet kontrollen, - er nok skredet til højre og har rettet for meget op - i panik?? - så bilen kom i venstre rabat og skred sidelæns ind i en stor sten, der er på hjørnet af et stengærde! Stenen ramte selvfølgelig den side, hvor drengene sad i så de havde aldrig en chance, de stakler!!! Hvordan bilen så var havnet oppe i stengærdet kan jeg slet ikke forestille mig, men der var den, og de måtte skære dem alle ud...... De siger, og det må jeg jo tro på, at Mathias var væk med det samme, mens Andreas var dybt bevidstløs og blev opereret for indre blødninger... Han døde 2 -3 timer efter ulykken, men jeg har skrevet den 23-11 som dødsdato på dem begge på sten osv.... De fulgtes ad, derfor!

De siger osse, drengene intet har mærket og heller ikke har nået at registrere, de skred... Jeg håber, de har ret, for hvor er det frygteligt at tænke på, hvad de må ha nået at tænke, og hvordan de må ha skreget!!!

Det var voldsomt regnvejr, fedtet og smattet så det har måske gjort sit til at de skred?? Eller en kat på vejen?? Det er bare så sort, sort uheld som det overhovedet kan være: rundt om er der marker, så hvorfor skulle de skride lige ind i stenen??????????????????????????? Og så var de under 500 m fra ham de skulle besøge...

Vi har været ude på stedet og lægge blomster og tænde lys, og fandt et par knækkede CD'ere og lap med en kode... Men hvis det er, aner jeg ikke...

Hvor er det underligt at sidde her og beskrive det hele på denne måde, det er første gang jeg får skrevet ulykken ned. Som om det slet ikke har noget med mig at gøre, men bare er noget jeg refererer fra en anden...

Kjeld er så praktisk, så praktisk, og har samlet trådene og haft overblikket...

Selvfølgelig er han da dybt berørt og ked af det, men han kendte ikke drengene så meget, - de (Andreas især) var jo mest herhjemme, når vi andre var i Tune... En lejlighed alene hver weekend var jo fedt, - og så sad de med computeren vel i døgndrift... Det er faktisk dem, der har fået mig sparket i gang med at bruge dyret her!!! Gad vide hvad de ville sige, hvis de vidste, deres begravelsessange, stenskrift m.m. blev lavet af mig på computeren??? Selvom de ikke ligefrem sagde det, tror jeg alligevel, de var bare lidt stolte af, jeg havde taget de kurser og lært så meget... Og det var Mathias, der engang viste mig Forum og annoncerne der... Underligt...

Arbejde... Tjaaee, måske, men så længe alt foregår i slowmotion og det er enormt besværligt bare at finde rent tøj og ordne madpakker til pigerne, så har jeg vist ikke overskuddet til det... Og der har jo været noget at rende om næsten hver dag... I dag brugte jeg vel en time i telefonen, for at få lukket Andreas's mobil!!! Jeg købte ny mobil til ham om torsdagen, d. 21. hvor de kørte ud lørdag aften d. 23., - så han nåede dårligt at få pakket den ud...... Jeg ringede derind en af de første dag og bad dem slette abonnementet, og fik ok med det samme, - men det var bare ikke sket, så først i dag lykkedes det at få fat i en, der kunne ta' affære og få aflyst det!!! Jeg ku ikke holde ud at tænke på, der ville komme regning hver måned i et halvt år!!!

Deres gamle mobilnumre er lukkede, men jeg er tosset over, de ikke ka' lukkes helt af, så de aldrig kommer i brug igen! Tænk, hvis en af pigernes kammerater får lige netop et af de numre efter 3 måneder eller et halvt år??? Det ville være skrækkeligt!!! (det var ret nemme numre!!)

De numre jeg havde fået til pigerne (de får mobiler i julegave) fik jeg lavet om uden beregning, da de indeholdt 23 og 24, - det ville nok være for meget med de tal/datoer!

Det vil osse være skidesvært med alle de unger på skolen, - det er jo lige drengenes liv! Computere, mobiler, fest og farver, - selvom de selvfølgelig var ældre end 9.klasserne, så rykker det alligevel, hver gang jeg ser unge... Jeg har flere gange fået den tanke: gad vide, hvor gamle de får lov at blive...

Noget af det sværeste er godt nok at være mor for pigerne lige nu!!! Jeg aner ikke, hvordan, jeg bedst hjælper dem, samtidig med jeg selv går rundt og græder og ikke ka ta mig sammen til noget som helst! Nadia skælder mig ud, Tania trøster, og "glemmer" sin egen sorg... Håber psykologerne ka hjælpe, men det tager laaaang tid!!! Bare de kommer "ordentligt" igennem dette...

I aften er første aften alene uden Kjeld, og det var altså ikke særligt sjovt!! Vi var hos psykologen og derefter på McD. fordi pigerne så gerne ville se hvor Mathias havde arbejdet...

Det var måske meget godt, men et helvede at komme hjem og få dem i seng... Ballade over alt og ingenting... Jeg ka ikke klare når de brokker sig over bagateller......

Det er altså underligt som hjernen er skruet sammen: jeg sidder her, lige som jeg "altid" har gjort og skriver og skriver, og retter osse fejl undervejs, men samtidig føler jeg mig tanketom... Og græder indvendig... Ku stille mig ud og skrige vildt og inderligt!!! Som jeg gjorde da telefonen ringede søndag morgen for et par uger siden...