Damn som tiden går. Har siddet på British Library i dag og tappet løs på ansøgninger og andet krea-shit. Et dejligt arbejdssted. Kaffen er god og frokostsuppen billig (og lidt smagløs).

Jeg er lidt skuffet over mine egne engelskkundskaber. Jeg har ellers altid regnet mig selv for god i den afdeling. Jeg har boet i USA, rejst en del, men det meste af det jeg kan kommer nok fra min grådige konsummering af diverse film, serier og ikke mindst bøger. Men for tiden føler jeg, at jeg går rundt med en bagekartoffel i munden. Har aldrig haft det sådan før. Jeg har diagnosticeret det 'dialektforvirring'. Altså først var der skoleengelsk. Så var der dreven amerikaner engelsk. Sådan sydstats. Det var der jeg boede. I 'The Panhandle', Florida. Min accent er helt klart amerikansk... og jeg synes, hvis jeg selv skal sige det, langt væk fra danskeraccenten. Kan høre på K's engelsk at hun laver den klassiske med at snakke engelsk lidt syngende som nordmænd snakker norsk, if you get the picture. Ikke at det er forkert.... i mine ører klinger det godt nok lidt irriterende, men tror ikke englændere har noget imod det. Jeg snakker selv mere ud af landevejen, flydende uden de der norske fjeldtinder og udsving. Men min accent forstyrres af det britiske engelsk. Lige pludselig opstår der forvirring i mit svælg. Mine sprogører gnasker på ordene de hører, som så glider velfordøjede ned i min mund.... men her opstår der en omgang mashed potato poTAto... (ok fungerer kun når man siger det). Men sådan en same, same, but different-feel. Og ud kommer noget, som ikke helt kan bestemme sig for om det er britisk, amerikansk, danglish, spanglish eller hva' faen.

Og så er der de der helt engelske ord... dem som gør briterne britiske... de er stadig nogle mystisk smagende pastiller i min mund.... omend jeg elsker lyden af dem, så kan jeg ikke rigtig sige dem uden at føle mig phoney. Det er ord som 'sodding'..... 'the sodding tube broke down'..... eller 'bloke'....' he's a nice bloke'. Og et favoritord: 'Gobsmacked'.

Og så er der the cursed curtesies..... den mest forhadte: "How are you". Det er især O'Malley der er ved at drive mig til vanvid på den konto. "how are you?... hurtigt efterfulgt af... what are you up to today, how you been, what are you doing tonight?, what have you done today... osv. Det daglige forhør er ved at drive mig til vanvid. Og jeg er alt for langsom om at svare. Enten får jeg svaret 'fine'.... og så når jeg ikke at spørge tilbage (hvilket caster mig som uhøflig)... og så hagler spørgsmålene ellers ned over mig. Det er storslemt med ham. Men generelt hader jeg bare den der hurdle der hedder "howareyoui'mfinehowareyoui'mfine". Pisseirriterende. Noget andet der nogle gange hyler mig lidt ud af den er Abi's og O'malley ekstreme interesse i mit datingliv. Var på den der date sidste uge... og de spørger til det HVER dag!

O'm:"oh so how was your date"
Mig: "it was good, really nice, went to Camden Town"
O'm:"so you gonna see him again"
Mig: "dunno we'll see"
O'm:"oh, so your waiting to see if he calls you back" (virkelig klichéagtig antagelse her)
Mig: "erhm noo.... just dunno yet"
O'm: "so you took the last train back?"
Mig: "ehr, something like it"
O'm: "ahh"
Mig: "?".... (pushing it dude, stop snooping)

Det her var om søndagen... han havde sikkert glemt, det forhør han lavede af mig på trappen da jeg kom hjem fra daten, hvor han skulle have alle detaljer om præcis hvor vi havde været, og hvad vi havde lavet.

Abi: " so Mike told me you and A went on a date thursday" (Mike er A's ven og arbejder under Abi)
Mig. "ah yeah we did"
Abi "he told me A said it went well"
Mig: "ehrr, ah yeah it did"
Abi: "so Mike told me A just bought this flashy new apartment in New Hampstead"
Mig: "ahm okay?"
Abi: "so he's loaded?"
Mig: "woulden't know, if you say so"
Abi: "that's great, you should defintely cook your risotto for him"
Mig: "ehrm?"...... og jeg kan høre de irsk-katolske bryllupsklokker ringe så højt inde i Abi hoved, at det alligevel ville overdøve alle former for uddybelse af situationen..... selvom Abi er den er Londonske storby-karrierepige, så er hun ved at blive lidt desperat over, at være fyldt 30 uden at være blevet gift.

Abi: "so you're going to see him again...? Mike just found out today that you're my housemate, so he's a bit worried"
Mig: "worried???"
Abi: "he's just really, well, particular about not making things complicated - mixing up friends, work and lovelife"
Mig: "????... "
Abi: "because he works for me, he's worried that I'll be pissed if his friend hurt you or something"
Mig: " It might me the other way around.... who knows?... well, let's not make it complicated"
Abi: " I know. I just don't want to be the middleman"
Mig: ( inde i hovedet: WELL, THEN DON'T BE!")'

JEEEEEZ, altså. Kender nærmest ikke de her mennesker, jeg skal bo her til jul, slap nu af allesammen, fem fjer,10 høns og alt det