Emnet "døden" har været oppe at vende her på det sidste, både i dagbøger og i debatter, og det gi'r mig lyst til at vende nogle tanker omkring det.
Det er jo sådan, at ofte er man bange for noget, fordi man ikke har kendskab nok til emnet, og måske er det sådan mange har det med døden? At man p.g.a. frygt går langt uden om emnet, som katten om den varme grød..??
Jeg bilder mig ind, at jeg er bange for at sejle, så ikke ti vilde heste kan få mig på et skib..!!!
Mit valgsprog her i livet er, at intet er tilfældigt, så når jeg i de sidste 3 dage simpelt hen har "spist" en bog, der netop handler om døden, må det jo ha' en mening. Denne mening kunne jo være at vende emnet her i dagbogen lige nu......
Da min mor døde helt tilbage i 1988, følte jeg et stort behov for at vide noget mere, netop fordi jeg var utroligt bange, og med min forstand slet ikke kunne fatte, hvad det var, der skete. Det kunne for mig ikke passe, at min mor var blevet til "ingenting", jeg var simpelt hen nødt til at finde en mening med det hele.
En gammel dame her i byen, som jeg havde kendt fra jeg var barn, fik mig til at finde lidt af min barnetro frem igen, og dermed interessen og modet til at gå på biblioteket og finde bøger, der handlede om døden. Jeg fandt bøger om bl.a. nær-døds-oplevelser skrevet af Raymond A Moody og Elisabeth Kübler Ross, og ligesådan af en lokal Vejle-præst Rolf Slot-Henriksen.... jeg læste og læste og blev mere og mere overbevist om, at der findes et liv efter døden, og at det ovenikøbet er noget dejligt, varmt og positivt, der er i vente. Jeg fandt også ro med tanken om min mors død, selv om savnet af hende og sorgen holdt fast i mig meget, meget længe.
Sidste forår havde jeg en cancer-klient, der døde. Jeg har beskrevet det i en dagbog fra juni 2002. Allerede på det tidspunkt skrev Peter og jeg jo flittigt sammen, så han var den, der måtte lytte til mine tanker dengang, og vores snak om emnet førte til, at jeg til hans fødselsdag i august forærede ham en lille bog, der handler om døden. Se, det er den bog, jeg nu har lånt af ham - dels er det da ikke for tidligt at se efter, om den nu også indeholder det budskab, jeg gerne ville sende ham ( det gør den..!), og dels følte jeg lyst til at læse den lige NU, så den kom lige i tasken i søndags, da jeg manglede læsestof til togrejsen hjem fra det nordjyske.
Bogen hedder "Lys bag døden" og er skrevet af Kirsten Mørch-Nielsen. Jeg må endnu engang konstatere, at jeg bliver dybt optaget af emnet. Bogens forfatter har været ude for hjertestop i 10 minutter, altså været klinisk død, og det er disse ti minutter hun bl.a. beskriver i bogen. Det er fantastiske skønne oplevelser hun vender tilbage til livet med erindingen om, sammen med budskabet om, at det, der virkelig tæller her i vores jordiske liv, er noget så simpelt, og dog så stort, som kærlighed. Kærlighed til alt levende, såvel mennesker og dyr som hele naturen omkring os. Jeg er ikke i tvivl om, at dette budskab er rigtigt og utroligt vigtigt til os små mennesker - det er hele meningen med at vi er her..!
Kæreste medmennesker.. - jeg kan kun anbefale jer at tage fat om emnet "døden", selv om tanken skræmmer jer, tag tyren ved hornene, og forsøg at finde en styrke lige netop der, så angsten kan lægges væk igen.
Find de positive tanker og håb frem, hvis angsten og frygten for overtaget - så er jeg overbevist om, at man kommer lettest gennem en svær tid.
De kærligste tanker
og knus til alle
Wildrose
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
om døden.... er publiceret
04/06-2003 11:44 af
wildrose.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.