18 år siden

På vej i Berlingo-camperen...

Luftforandring.
Neola
3 år siden
Det at tænke positivt
Ace Burridge...
12 år siden
Skavanker
David Hansen...
11 måneder, 5 dage siden
Galleri partner
Poul Brasch ...
7 år siden
Endnu en - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Måske nattøjsdag
Hanna Fink (...
12 år siden
Den Søde.
Ruth Christe...
8 år siden
3108 2019 kom pas passer ...
Martin Micha...
5 år siden
Spejle
Marie Martin...
11 år siden
Dag nr. 5 på fyldepinden....
Gaffa Brandt
11 år siden
poop
Regitze Møbi...
10 år siden
Hvis jeg havde tid.
Jytte Westen...
10 år siden
Gavl malet efter 3 års sk...
Peter
9 år siden
Jeg har en plan
Halina Abram...
7 år siden
god start på dagen
Jette Peters...
8 år siden
Når vi nu snakker om posi...
Luna Mø
8 år siden
13 dage endnu... måske...
Michala Esch...
15 år siden
Hurra, så er det lige før..! Lige før vi kører på ferie, altså…..

Peter har fået ferie allerede i dag, og selv skal jeg lige på arbejde i morgen, men håber at kunne holde til middag, så jeg kan komme tidligt hjem. Når vi så har pakket tandbørsten og køletasken, skulle vi gerne være klar til at starte den grønne Berlingo.

Berlingoen er blevet fuldstændig ommøbleret. Det ene bagsæde er taget ud, og i stedet er der nu ”installeret” en rimelig god madras, som skal være vores seng de næste 2-3 uger. Inden for Berlingoens bagklap har Peter indrettet et lille minikøkken med alt til faget hørende, lige fra opvaskebørste til tøjklemmer, gryder, gasblus m.m.m. – så jo, jeg er helt sikker på, at vi vil klare os ganske udmærket. I tagboksen ligger et lille campingbord, et par stole, regnjakker og vores tøj m.m. Vi er altså lige ved at være klar til afgang, og jeg kan begynde at mærke sommerfuglene flagre lidt i maven. Selvfølgelig har vi forberedt os på turen ved at søge en masse på nettet, men hvad vil virkeligheden mon bringe os af oplevelser ? Se, det ved jeg sikkert meget mere om, næste gang, jeg skriver dagbog her :O)

Peter påstår, at min computer her også skal på ferie, og det er jeg bestemt ikke vild med. Vi har en ekstern harddisk, som vi plejer at bruge til at tage backup med, men den vil ikke fungere sammen med min computer mere, og TDC mener, de skal ha’ computeren ind at kikke på for at finde ud af, hvor fejlen ligger. Men tænk nu, hvis de ødelægger min computer – tænk hvis de får slettet alle mine billeder – tænk hvis jeg ikke kan få min computer lige med det samme, når vi er hjemme igen..? Ja, jeg ved godt, jeg er pjattet, men jeg er altså ikke meget for, at TDC skal rode med MIN computer :O( Peter har brændt alle mine dokumenter og billeder over på CD-rom’er, så vi har heldigvis det hele, hvis såfremt ifald uheldet skulle være ude.

Nu vil jeg gå i bad og i seng, så jeg forhåbentlig er frisk, når vi kører hjemmefra i morgen. Første stop er i Kbh, hvor vi spiser aftensmad hos Irene, inden vi begiver os ind i svenskernes land for at finde stedet til den første overnatning i Berlingo-camperen :O)

Kan I nu ha’ det rigtig godt derude i den danske sommer – nyd den og pas på både Danmark og Fyldepennen til vi er tilbage igen..!

Kærligst
Wildrose

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget På vej i Berlingo-camperen... er publiceret 29/06-2006 23:15 af wildrose.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.