Jeg sidder lidt urolig på stolen her i aften – mit 3. barnebarn er på vej til denne verden.
Min datter har haft veer siden i morges, men de er endnu ikke så regelmæssige, at de er taget på hospitalet. Jeg sms’er lidt med hende ind i mellem, og hun er ved at være træt nu og ønsker bare at der for alvor vil gå gang i det hele. Åh hvor jeg forstår hende ….

Det er voldsomt, som følelser kan finde vej til overfladen, når der sker noget stort i livet, men sådan er det vel bare…. Kærligheden til min datter, en lille angst for om noget skulle gå galt, kærlige tanker til min svigersøn og lille Josva, der nu pludselig bliver stor, storebror..!
Tanker om mine egne fødsler i en fjern fortid, minder om hvordan det var at være småbørnsfamilie med en lille ny i midten, jalousien fra søskende, der kunne være svær at takle, glæder og bekymringer i en pærevælling :O) – og det ER altså ikke mig, der skal føde, det hele overvælder mig bare lige nu..!

Åh, jeg kan vist ikke stilles her ved tastaturet alligevel, så jeg smutter igen – men skal nok skrive igen, når det hele er overstået !

Kærligst Wildrose